Thomas Bach Jensen
I fredag aftens LONGINES World Cup springning var Torben Frandsen fejlfri med Solos Concept e. Capitol/ Corofino, mens Andreas Scchou og Allstar e. Oklund/ Peter Pan fik 8 fejl. Klassen blev vundet af italienske Luca Maria Moneta med Connery e. Cordobes II/ Polydor.
Den danske ungrytter Camilla Ernst opnåede lørdag formiddag placering i Kraft Young Rider Cup finalen efter at have fået 4 fejl i hovedspringningen med Eminento B V. Zwartbleshoeve e. Winningmood van de Arenberg/ Artos Z.
I en femstjernet 145 cm klasse opnåede to danske heste placeringer med deres internationale topryttere. Schweiziske Steve Guerdat blev nr. 3 på den 9-årige DV-hoppe Albführen's Happiness (ex Årup Mølles Happiness) e. Heartbeat/ Lambrusco Ask (opdr. Birgit Hansen), mens Britiske Scott Brash indtog syvendepladsen med hingsten Hello M'Lord (ex Nimble DVH 1060) e. Krake Ask/ Crelido (opdr. Richard Nielsen).
De to danske dressurryttere i Lone Bang Larsen og Lena Leschly Aamann red i dag World Cup Grand Prix Kür. Det resulterede for Lone og hendes DM-vinderhest Fitou L e. Florestan I/ May Sherif (opdr. Karsten Bundgaard) i en syvendeplads med 72,525%, mens Lena Leschly Aamann og Gørklintgaards Fanero e. Ferro/ Le Mont-H (opdr. Jørgen Ravn) blev nr. 9 med 71,250%. Klassen blev vundet af tyske Jessica von Bredow-Werndl med den hollandske hingst Unee BB e. Gribaldi/ Dageraad med hele 81,650% foran tyske Isabell Werth med El Santo e. Ehrentusch/ Rhytmus med 79,900%.
Se stævnets resultater HER.