Fulde kvinder overfaldt landmand

11-12-2015 14:06

I Sverige kører der i øjeblikket en ret speciel retssag, med to fulde kvinder der til hest begik et voldeligt overfald på en umiddelbart uskyldig landmand 

Copyright Ridehesten.com
Shutterstock

Landsretten i Uppsala er kommet på en lidt særlig opgave, idet to kvinder er anklaget for overfald, forulempelse og ulovlige trusler imod en lokal landmand. De to kvinder kom tilsyneladende ridende ind på landmandens gård og begyndte ud af det blå at sparke manden fra hesteryg. Herefter hoppede begge kvinder af hestene og fortsatte deres overfald – som efter deres udsagn blev sparket omkring 30 gange.

De skulle også have udtalt at de ville dræbe landmanden, der måtte en tur på skadestuen efter overfaldet. Da politiet ankom for at afhente de to kvinder, var de øjensynligt så fulde, at de dårligt kunne stå oprejst eller tale. De dokumenterede skader på landmanden, vil blive brugt imod de to kvinder i retten.

Kilde: landbrugsavisen.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner