Danske GP-dressurheste i udlandet

09-12-2023 20:02

Flere danskavlede dressurheste har markeret sig på Grand Prix-niveau i disse dage i USA og Europa

Copyright Ridehesten.com
Jubi’s Tenacity under sin tidligere rytter Trine Lund. Foto: Ridehesten.com/Annetto Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Florida har den 13-årige DV-vallak Jubi’s Tenacity e. Tailormade Temptation/ Blue Hors Don Schufro, der er opdrættet af Judy og Birger Jensen og ejet af Ann Romney, vundet Ocala CDI3* Grand Prix med den 65-årige amerikaner Jan Ebeling. Det blev i går til 70,739%, og ekvipagen har netop i dag opnået 70,617% i CDI3* Grand Prix Special.

I østrigske Salzburg er flere dansk varmblodsheste til start, heribland 14-årige Zardetto M e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov, der er avlet af Hanne Lund og Henrik Hansen og ejet af tyske Sara Marburg, som købte hesten hos Helgstrand Dressage i en større handel, der også omfattede bl.a. Polka Hit Nexen.

Copyright Ridehesten.com
Astrid Neumayer og Zap Zap. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Zardetto rides nu af 37-årige tyske Max Wadenspanner, og ekvipagen opnåede 68,936% og en femteplads i CDI4* Grand Prix Special lige foran endnu en DV-hest, den 15-årige Zap Zap e. Blue Hors Zack/ Leonardo II, der er opdrættet af Morten Thomsen, og i dag blev redet af østrigske Astrid Neumayer til 68,851%.

Ved samme stævne kan man også se den 11-årige Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic/ Michellino (opdr. Tina Christoffersen og Nicolai Jepsen), der under Daniel Bachmann Andersen var en del af de guldvindende danske VM-hold sidste år. Han rides nu af sin østrigske ejer, U25-rytteren Nicola Louise Ahorner, der i dag opnåede 70,06% i U25 Grand Prix Kür.

Copyright Ridehesten.com
Nicola Ahorner med Marshall-Bell og Daniel Bachmann Andersen i Aachen sidste år. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen