Daniel og Marshall-Bell hejste Dannebrog

17-10-2024 21:25

Der var en herlig stemning inde i Jyske Bank Boxen under Dressurens Venner Grand Prix, og stemningen blev ikke mindre af den danske dobbeltsejr

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

11 ryttere red her til aften 3* Dressurens Venner Grand Prix inde i Jyske Bank Boxen for et medlevende og feststemt publikum. Der var god energi i Boxen, og det nød Daniel Bachmann Andersen i fulde drag, da han sikrede sejren i klassen med hans VM-partner Marshall-Bell. Den nu 12-årige DV-vallak e. Blue Hors Don Romantic opdrættet af Tina Christoffersen og Nicolai Jepsen er kommet tilbage i stalden hos Daniel i en ubestemt periode efter deres sidste internationale optræden ved VM i Herning i 2022. Her var de en del af det guldvindende danske hold, og umiddelbart derefter flyttede Marshall-Bell ind i stalden hos sin østrigske ejer.

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Jeg red i lørdags (pointsklasse på Vilhelmsborg), og der var han virkelig på, fortæller Daniel, da han skulle sætte ord på dagens sejrridt. Han fortsætter: – Jeg har derfor gjort meget ud af at ride mange overgange for at få ro på ham, og nu blev han næsten for rolig, smiler Daniel og uddyber: – Han kunne godt trække lidt mere frem selv, og det var egentlig meget fedt at opleve, for nu ved jeg, jeg kan lægge lidt mere på ham på lørdag i Specialen. Der er masser at tage af. Så det glæder jeg mig meget til. Det var bare generelt en fed fornemmelse. Der er masser mere i tanken, men det skal lige afstemmes. Jeg skal også lige finde ud af det, jeg har ikke redet ham så meget endnu, men han har altid bragt mig så meget glæde, så jeg er bare lykkelig over at få muligheden for at ride ham lidt igen. Boxen er bare noget specielt, og en super stemning i aften, bekræftede Daniel Bachmann Andersen, som opnåede 73,97% heraf flere 8-taller i piaffe og passage.

Daniels OL-kollega Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack lagde ud med et flot travprogram til en tendens på 75%, desværre for Nanna indløb der nogle dyre fejl i galopprogrammet, og de sluttede med 72,23% på andenpladsen. 3. pladsen gik til tyske Raphael NetzDieudonne med 70,26% og så blev det dansk igen på 4. pladsen da Rikke Dupont og Grand Galiano e. Grand Galaxy Win/Blue Hors Don Schufro opdrættet af Lotte og Gert Buchhave opnåede 70,02%

/World Cup Herning

Resultatet af klassen.

Stævnets start - og resultatlister.

Hør Daniel fortælle mere om turen i video herunder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner