Dansk vallak går Grand Prix i USA

29-01-2023 15:33

Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Varmblodsvallak Jubi's Tenacity, der tidligere har haft succes med Louise Lind og Trine Lind i sadlen, går nu i USA under amerikanske Jan Ebeling

Copyright Ridehesten.com
Louise Lind med Jubi's Tenacity ved UVM. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Indtil maj 2021 var Jubi's Tenacity e. Tailormade Temptation/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Judy og Birger Jensen) aktuel på de danske konkurrencebaner, hvor han først gik et par starter med Trine Lind i sadlen, hvorefter Louise Lind overtog tøjlerne for senere at overdrage dem til Trine igen. Sammen uddannede de vallakken til Grand Prix, og han gik blandt andet ved DM for senior i 2021 med Trine i sadlen. Familien Lind ejede Tenacity i 9 år inden et salg til USA. 

Tilbage i 2017 deltog Tenacity i sin først internationale start ved UVM for 7-års heste med Louise i sadlen, og nu har vallakken igen været til start internationalt. Denne gang i Wellington, USA, med amerikanske Jan Ebeling i sadlen. 

Copyright Ridehesten.com
Trine Lind med Jubi's Tenacity ved DM 2021. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ekvipagen red i Grand Prix og Grand Prix Special med henholdsvis 67,978 procent og 65,851 procent. I Grand Prix-klassen blev ekvipagen placeret som nr. 3. 

Jubi's Tenacity er tredje generation af føl født hos Judy og Birger Jensen, og vallakkens mor, bronzemedaljehoppen Jubi's Cadeau e. Blue Hors Don Schufro/ Blue Hors Cavan (opdr. Judy og Birger Jensen), er foruden Tenacity blevet mor til tre andre afkom. Tenacitys mormor er ligeledes kåret med bronzemedalje i Dansk Varmblod. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner