Danske faderhingste i SWB Breeders

29-09-2024 13:23

I det svenske Breeders Trophy for svensk varmblodsdressurheste i alderen 4-7 år er nogle af de bedste heste i alle finalerne efter faderhingste, der er eller har været danskejet

Copyright Ridehesten.com
7-års vinderen Buskhagas Ramayana under Linnéa Holmgren. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blandt de unge svenskavlede dressurheste i SWB Breeders Trophy kan man med danske øjne nikke genkendende til hestenes fædrene ophav. Langt de fleste heste er efter danskkårede hingste.

I finalen for 4-årige SWB-dressurheste var både nr. 1 Quick-Dream og nr. 2 Kointreau efter hingsten Quaterhit (Quatergold/ Sandro Hit), mens Suarez (Sezuan/ Desperados) står som far til nr. 4 og 6 i finalen.

Også i finalen for 5-års, der blev vundet af UVM-finalisten, Secret-sønnen Severucci HT, var der overvejende tale om danskejede faderhingste. Blandt de placerede heste er andenpladsens Soretto efter Blue Hors St. Schufro (e. St. Moritz Junior/ Blue Hor Don Schufro), mens Springbank II VH (e. Skovens Rafael/ De Niro) står som far til nr. 3. En Total Hope-datter blev klassens bedste hoppe, og på femtepladsen var et af flere Suarez-afkom.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Blandt de 6-årige finalister er både Hesselhøj Donkey Boy (e. ERA Dancing Hit/ Milan) og Total Hope (e. Totilas/ Blue Hor Don Schufro) far til hele tre afkom, hvoraf Total Hope havde to blandt de placerede, nemlig vinderen Vidar og femtepladsens Oneofakind, som blev klassens bedste hingst. Blandt rytterne i 6-års finalen var danske Anders Sjøbeck Hoeck.

Finalen for 7-års heste blev suverænt vundet af Buskhagas Ramayana, der netop har gået sin tredje finale i SWB Breeders Trophy. Han er efter Revolution (e. Rocky Lee/ Rouletto), der i lighed med tidligere nævnte Quaterhit  og Suarez er  tidligere ejet af Helgstrand Dressage. Andenpladsen gik til et afkom efter Fürstenball (Fürst Heinrich/ Donnerhall), der blev klassens bedste hoppe, mens et afkom efter Vitalis (Vivaldi/ D-Day) besatte tredjepladsen, og fjerdepladsen gik til at afkom efter For Romance II (e. Fürst Romancier/ Sir Donnerhall I). Fürstenball og Vitalis ejes begge af HP Horses, der også var tidligere ejer af Romance II. 

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner