Dansk hest vinder Brentina Cup

17-08-2010 12:40
Den danske hest Latino har med Kayce Redmond vundet det amerikanske dressurmesterskab Brentina Cup
Copyright Ridehesten.com
Kayce Redmond og Latino (Foto: Susan J. Stickle).

Det amerikanske mesterskab Brentina Cup er et dressurmesterskab for 22-28 årige ryttere. Mesterskabet er tidligere vundet af Jocelyn Wiese og den danske vallak Lamborghini e. Michellino, som nu er ved at blive en etableret Grand Prix-ekvipage i USA. En af storfavoritterne i år var dansk-amerikanske Thomas Walker og den danske vallak Feisal e. Fernando, der havde vundet kvalifikationen i Californien. Desværre udgik Thomas og Feisal af finalen, hvor endnu en Dansk Varmblodshest viste meget stor kvalitet. Det blev således Kayce Redmond og den 13-årige Latino e. Leandro/Mago xx (opdr. Jørgen Ravn), som vandt det prestigefyldte mesterskab for unge amerikanske dressurryttere. Brentina Cup - Finals 1. Redmond, Kayce - Latino - 65.535% 2. Shea, Erin - Marshal - 63.860% 3. Stephenson, Christine - Markant - 62.372% 4. Zamora, Nicholia - Ramsgate - 61.581% 5. Batchelder, Nora - Bretone - 61.349% 6. Noyes, Laura - Syncro - 60.744% 7. Barteau, Kassandra - BeSe - 58.279% 8. Irving-Burris, Kelly - Cascade - 54.279% • Walker, Thomas - Feisal - Eliminated

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner