Ugens vindere i Nord-Vest Box Cup

11-08-2019 16:41

Camilla Tiefensee Schrøder

Vindinge Rideklub og Sønderborg Sportsrideklub har denne weekend afholdt kvalifikation i Nord-Vest Box Cup. Se her, hvem de dygtige vindere blev

Copyright Ridehesten.com
Carla Munksgaard Thorsøe vandt MB1* for kat. 1 ved ugens afdeling af Nord-Vest Box Cup hos Vindinge Rideklub. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved C-stævnet hos Vindinge Rideklub blev Nord-Vest Box Cup-kvalifikationen afviklet i fredags. Her var der to ryttere, som vandt hele to forskellige klasser hver i den populære stilturnering.
Carla Munksgaard Thorsøe vandt MB1* for kat. 1 med ponyen Fyonn Thyme, og i LA2* vandt hun på samme pony, denne gang med en score på hele 9.2.
Karla Langgaard Ekstrand og Woodside Golden Sol vandt MB1* for kat. 2 med en stilkarakter på 8.9, og LA2*'en vandt de med en stilkarakter på 9.
I kat. 3 var der to forskellige vindere i de to klasser. MB1* blev vundet af Josefine Emilie Uhd-Nielsen med 8.5 på Salsmoses Princess, men vinderen af LA2* blev Andrea Ryby og Happy med 8.8.

Se resultatlisterne fra stævnet i Vindinge

Hos Sønderborg Sportsrideklub blev Nord-Vest Box Cup afviklet om lørdagen. MB1* for kat. 1 blev her vundet af Christine Jeanne Egtved på Nanna af Kroggaard, som opnåede 8.4 point. Samme score opnåede vinderen af MB1* for kat. 2, Matilde Lilje Andersen på Fjordglimt Mr. George.
Bedste springrytter i MB1* for kat. 3 var Malou Therese Mulbjerg Larsen, som sprang sig til en score på 8.1 på Farfield Jacksie.
I LA2* for kat. 1 var det Sille Horslund Rix og Morning Surprice, der løb med sejren med 8.4 point, mens Karoline Staal Seehagen på S. S. All Magic vandt LA2* for kat. 2 med 8.3 point, og Camilla Winther på Greenacres Titter vandt klassen for kat. 3 med 7.3 point.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatlisterne fra stævnet i Sønderborg

Nord Vest-Box Cup er en stilturnering for ponyspringryttere på distriktsniveau med det overordnede formål at fremme og belønne korrekt ridning. Kvalifikationerne afvikles i LA2* og MB1* i perioden maj-september. Ekvipagerne optjener point i samtlige kvalifikationer, og det er de 15 ekvipager i hver kategori med flest point, der er kvalificeret til finalen, som afvikles i Jyske Bank Boxen ved World Cup Herning i uge 42 – d. 16. – 20. oktober.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner