Cecilia Lindahl
Når det spektakulære Tryon International Equestrian Center i North Carolina, USA er vært for World Equestrian Games fra den 11. – 23. september 2018 bliver det med en dansk dommer iblandt.
Hans-Christian Matthiesen bliver én af de i alt syv dommere ved WEG 2018. Hans-Christian Matthiesen kommer til at dømme sammen med Mariette Sanders-Van Gansewinkel fra Holland, Andrew Gardner fra Storbritannien, Katrina Wüst i Tyskland, Annette Fransen Iacobaeus, Sverige og Susan Hoevenaars fra Australien. Thomas Lang fra Østrig vil være reserve. Anne Gribbons fra USA er af FEI udnævnt som præsident for WEGs syv dommere i Tryon, North Carolina næste september.
Når WEG afholdes i Tryon, North Carolina, bliver det 12 dage, hvor verdenseliten samles inden for springning, dressur, paradressur, military, kørsel, distance, voltigering og reining. Arrangementet, som finder sted fra den 11. september til den 12. september, forventes at få 500.000 besøgende og bliver den største hestesportsbegivenhed i North Carolinas historie.
Oprindeligt var WEG planlagt til at skulle finde sted i august, men , men klimatiske studier har betydet, at det vil være en fordel at flytte afviklingen til septemper ud fra et hestevelfærdsmæssigt synspunkt.
Tyron International Equestrian Center er skabt af Mark Bellissimo ved foden af Blue Mountains. Der er 1200 permanente bokse på området, 12 arenaer inklusiv en stor, international arena med tilskuerkapacitet på 12.000 og kunstig belysning. Der ligger en international militarybane i området omkring ridecenteret, og der er masser af plads og ruter til afvikling af distance. Og nu er det ved at blive bygget en højteknologisk dyrlægeklinik på stedet.
World Equestrian Games afholdes hvert fjerde år og indledes med en spektakulær åbningsceremoni. Sidste gang var i 2014 i Normandiet, og tidligere har bl.a. Kentucky, Aachen haft værtskabet.
Læs mere om WEG HER