EM-sølv til de danske dressurponyryttere

09-08-2018 17:46

Ved EM for ponyer i engelske Bishop Burton har de danske dressurryttere netop sikret dansk holdsølv

Copyright Ridehesten.com

I dag var det de danske dressurryttere Sophia Winther Andersen og Alexander Yde Helgstrands tur, og de redet begge netop det, der skulle til for at sikre en dansk sølvmedalje foran Holland, der måtte tage til takke med bronze, mens Tyskland i overlegen stil sikrede sig guldet og EM-titlen. Med afstand til medaljerne kom værtslandet England ind på en fjerdeplads.

Sophia Winther Andersen red i dag til 71,943% og en individuel ottendeplads, mens Alexander Yde Helgstrand red til en individuel andenplads med flotte 75,371%. Sammen med deres holdkammerater Maja Emilie Leth og Frederikke Gram Jacobsen kan de nu fejre sølvmedaljen sammen med landstræner Jette Nevermann, holdleder Rigmor Kristensen og rytternes familier.

– Det er et meget ungt hold med fire nye rytter, der hver især har toppet herovret og har præsteret deres allerbedste. Jeg er så stolt over deres præstationer.

Oversigt over hele ugens konkurrencer.

Startlister og resultater fra EM i Bishop Burton.

Copyright Ridehesten.com
Det danske hold på vej til præmie- og medaljeoverrækkelse.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner