Thomas Bach Jensen
Opdatering:
Der har vist sig at være en regnefejl i Alexander Helgstrands ridt, der betyder, at han reelt opnår 75,486% og ikke 75,432% - og dermed bliver bronzemedaljen erstattet med en sølvmedalje. Dansk Ride Forbund bekræfter, at det blev til individuel sølv for Alexander Y. Helgstrand.
- - - - - -
Landstræner Jette Nevermann og holdleder Rigmor Kristensen er mere end bare stolte af deres hold af dressurryttere ved EM i Bishop Burton i England. Det er et meget ungt hold af ryttere, der til dels ikke har meget international erfaring og til dels har tiden for sig, så det lover virkelig godt for dansk ponydressur. I torsdags vandt de fire ryttere Frederikke Gram Jacobsen, Maja Emilie Leth, Sophia Winther Andersen og Alexander Yde Helgstrand holdsølv for Danmark.
I det individuelle europamesterskab har de fire ryttere netop gentaget og fastslået deres suverænitet og stabilitet ved alle at slutte i top 9 blandt Europas bedste 53 ekvipager! Maja Emilie Leth besatte niendepladsen med 72,541% efter Frederikke Gram Jacobsen på ottendepladsen med 73,189%. For Sophia Winther Andersen blev det til en sjetteplads med 73,649%, og Alexander Yde Helgstrand gjorde det så godt, at det rakte til en medalje.
Alexander red et meget præcist program med flot markerede overgange, perfete parader og hele vejen igennem en fin og let kontakt til sin lydige pony, Adriano B, der alligevel på den sidste midterlinje frem til den afsluttende parade ikke helt tog imod hjælpen, hvilket i de sidste sekunder påvirkede ekvipagens ellers store harmoni. Det flotte ridt blev belønnet med 75,432%, hvilket var utrolig tæt på den sølvvindende tysker Jana Lang, der fik 75,459% for sidt ridt. Guldet gik ikke uventet til den suverænt ridende tyske Moritz Treffinger med 77,189%.
Resultat af det individuelle mesterskab.
Imorgen søndag rides det individuelle mesterskab i kür, hvor alt kan ske, og de danske ryttere igen kan være med i kampen om medaljer.