Dansk andenplads i Verden

04-08-2006 00:00

Britt Carlsen

Dagen i dag (fredag) begyndte ikke godt for det danske hold ved VM for unge dressurheste i Verden. Mette Würtz delige Don Schufro-søn Don Schuberts gik ikke gennem dyrlægekontrollen, angiveligt fordi han ikke kunne slappe af, og vise en afslappet bevægelse under mønstringen. Det gav naturligvis anledning til lidt mismod i den danske lejer, men rytterne fik hurtigt noget at glæde sig over, for Dorthe Hoeck red et fabelagtigt flot program i 5-års klassen på Treldegårds Shantiana e. Blue Hors Hertug opdrættet af Kirsten og Niels Madsen, Fredericia. Den velgående hoppe skridtede sig til 9,2 points - i trav fik hoppen 8,3 galop 7,9 i smidighed og elasticitet blev det til 8,2 og dommernes samlede indtryk af ekvipagen blev vurderet til 8,5, med ialt 8,44 points gik parret ind på andenpladsen i 5-års kvalifikationen og er dermed direkte kvalificeret til finalen på søndag. Vinder blev materialprøvevinderen fra Oldenburg, Sir Donnerhall e. Sandro Hit redet til sejr af Dr. Ulf Möller. Sanne Henningsen og Atterupgaards Molberg e. Michellino opdrættet på Atterupgård i Jystrup sluttede lige undenfor placeringsrækken på en 13. plads og er dermed ikke blendt de 12 ryttere, som får direkte adgang til finalen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner