Danmark klar til at springe Superliga

10-05-2011 09:25

Signe Wiese

De danske springryttere er klar til at tage kampen op med verdens bedste springnationer, når springsportens superliga FEI Nations Cup skydes i gang fredag den 13. maj i La Baule i Frankrig

Det er Tina Lund, Emilie F. Martinsen, Torben Frandsen, Henrik Gundersen og den nykårede Danmarksmester Thomas Sandgaard, der udgør det landshold, der skal forsvare de danske farver i Frankrig. Springlandsholdet er sponseret af First Horse Hesteforsikring. Danmark klar blandt verdens bedste De danske springryttere indtager for første gang pladsen blandt verdens bedste springnationer i Superligæn FEI Nations Cup, efter Danmark i 2010 kvalificerede sig til superligæn med en historisk sejr i kvalifikationsturneringen FEI Nations Cup Promotional League. Der venter rytterne store udfordringer i turneringen, men rytterne er topmotiverede og klar til at tage udfordringen op gennem turneringen, der byder otte af verdens største springstævner. - Vi skal konkurrere mod verdens bedste heste og ryttere, så vi er nød til at gå kreativt til opgaven. Udover vilje og præstationer på højeste niveau får vi også brug for en god portion held i denne turnering, men alt kan ske i springsporten. Nu starter vi i Frankrig, og så justerer vi herefter, siger Achaz von Buchwaldt, landstræner. Første runde i Superligæn afvikles fredag den 13. maj ved det 5-stjernede springstævne Jumping International de France (CSIO5*), der afholdes i La Baule i Frankrig den 12. – 15. maj. Vokseværk i landsholdstruppen Deltagelsen i superligæn giver ikke kun den danske springsport et løft til verdenseliten. Danmark deltager nemlig også igen i kvalifikationsturneringen FEI Nations Cup Promotional League i 2011, hvilket betyder en stor udvidelse af landsholdstruppen. - Dansk deltagelse i både Superliga og Promotional League betyder enormt meget for udviklingen i springsporten. Med deltagelse i de to største internationale holdturneringer er der brug for en endnu større bruttotrup end tidligere, og det giver endnu flere af vores dygtigste springryttere mulighed for at høste vigtig international erfaring, siger Jens-Erik Majlund, generalsekretær i Dansk Ride Forbund. Springlandsholdet klar på hjemmebane Det er ikke kun på de udenlandske springbaner, de danske landsholdsryttere skal i auktion. Thomas Velin, Linnea Ericsson, Andreas Schou, Charlotte Lund og Rikke Haastrup Pedersen kan opleves på nærmeste hold Store Bededag den 20. maj, når de som landshold skal forsvare de danske farver i FEI Nations Cup Promotional League, der afvikles ved det internationale springstævne First Horse International Grand Prix i Bernstorffsparken den 19. – 22. maj. Stort set hele den danske bruttotrup kan opleves ved stævnet, hvor de stiller til start i de mange spændende springklasser. 2011 – det mest spændende år i dansk springsports historie For første gang nogensinde rider det danske springlandshold superliga. Men det er ikke den eneste store udfordring, der venter de danske springryttere i 2011. Til september er der nemlig EM i Madrid, og her skal de danske landsholdsryttere ride for kvalifikation til OL i London 2012. Program: FEI Nations Cup 2011 • La Baule, Frankrig: den 12. – 15. maj • Rom, Italien: den 26. – 29. maj • St-Gallen, Schweiz: den 2. – 5. juni • Falsterbo, Sverige: den 7. – 10. juli • Aachen, Tyskland: den 12. – 17. juli • Hickstead, England: den 28. – 31. juli • Dublin, Irland: den 3. – 7. august • Rotterdam, Holland: den 25. – 28. august Deltagende nationer: FEI Nations Cup 2011 • Belgien • Danmark • Frankrig • Tyskland • Storbritannien • Holland • Irland • USA Kilde: DRF

Info

Den danske bruttotrup – springning

• Linnea Ericsson
• Karina Skou Truelsen
• Camilla Enemark
• Rikke Haastrup Pedersen
• Torben Frandsen
• Thomas Sandgaard
• Christian Schou
• Andreas Schou
• Tina Lund
• Jennifer Fogh Pedersen
• Emilie F. Martinsen
• Marie Moesgaard
• Charlotte Lund
• Søren Nørgaard Pedersen
• Thomas Velin
• Henrik Gundersen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner