Skårup Overgård klar til DM for junior/ungryttere

19-06-2018 07:07

Camilla Tiefensee Schrøder

Fredag morgen går starten for Agria DRF-mesterskabet i military for junior/ungryttere på Skårup Overgård ved Skanderborg

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er blevet tid til danmarksmesterskaberne i military for junior- og ungryttere, som løber af stabelen i de gode rammer på Skårup Overgård.
Først venter dressuren om fredagen, inden lørdag byder på et helt fantastisk terræn, der tiltrækker ryttere fra hele landet, og søndag falder afgørelsen på springbanen. Arrangøren er Kirstineholm Rideklub, der sammen med ejerne af Skårup Overgård, Anne-Dorthe og Jørgen Albertsen, arrangerer stævne for 34. gang. Det skriver Dansk Ride Forbund.

Stort tilslutning
I alt 135 ryttere er tilmeldt stævnet, herunder 11 junior/ungryttere, der skal kæmpe om mesterskabstitlen. Derudover er der 12 ryttere, der skal starte i den sværeste klasse; CNC*. Ligeledes er der mange kommende dygtige ryttere tilmeldt de mindre klasser. Stævner byder på flot ridning og godt kammeratskab, der som altid bliver det gennemgående kendetegn for stævnet. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ny holdkonkurrence hylder Kai Schibler
Netop kammeratskab på tværs og fokus på hestevelfærd er det, der danner rammen om en nyt tiltag på Skårup Overgård, hvor der i år igangsættes en holdkonkurrence til minde om Kai Schibler, der døde i december 2017. Kai Schibler var gennem et helt liv dedikeret til hestesporten og var bl.a. æresmedlem af Dansk Ride Forbund. I alt 12 hold er meldt til konkurrencen, og Kirstineholm Rideklub er meget glade for den store opbakning til den nye holdkonkurrence.

Der er GRATIS adgang alle dage, så der er mulighed for at nyde det gode vejr og se god ridning.

Start- og resultatlister.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner