Copenhagen Eventing godt fra start

03-09-2022 09:56

Christine Krogh Frausing
Skribent

I går startede det internationale militarystævne i Bernstorffsparken, arrangeret af Sportsrideklubben, og det blev til en flyvende start, med mange flotte dressurresultater

Copyright Ridehesten.com
Dommerne har været ude og kigge i terrænet, og banene er derfor klar til i morgen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går var første dag ved Copenhagen Eventing's militarystævne, hvor der i denne weekend også bliver afviklet DM for senior, U18/21 og pony. 

De fleste havde en flyvende start, hvilket også betyder at niveauet i toppen er rigtig højt i de fleste klasser efter dressuren. 

Seniorrytternes dressur blev bedømt af ingen ringere end VM dommer Susanne Baarup Christensen, samt elitechef i dressur, Anne-Mette Binder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

For seniorrytterne er det foreløbigt Mia Hastrup der ligger i front. Det gør hun med Continue de Vision, der scorede samlet 69,76% (30,2 straf). Andenpladsen ligger forløbigt til Bianca Walton og Midt-West Faveur med 68,81% (31,2 straf), imens tredjepladsen ligger til Peter Flarup og Fascination med 68,33% (31,7 straf). 

Blandt U18/U21 er det Rebecca Rothman Skarsoe og Candida der har lagt bedst fra start. De scorede samlet 72,16% (27,8 straf), skarpt efterfulgt af Victoria Suzette Kahr og Fali Utopia med 71,93%(28,1 straf). 

I dag skal rytterne en tur på springbanen, imens de i morgen skal ud i terrænet, der afholdes på Lundegaarden i Høsterkøb, hvor Lykke og Niels Martinsen endnu en gang stiller deres arealer til rådighed. Her bliver medaljerne fordel, når det står klart hvem der har de bedste resultater efter de 3 dage.

Copyright Ridehesten.com
Dommerne var i går ude og godkende terrænet, og banerne er derfor ved at være klar til i morgen, hvor rytterne skal se frem til at springe på 20 helt nye terrænspring. Foto: Privat

Find start- og resultatlister her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner