Bianca Bagge er dansk mester 2023

10-09-2023 17:51

Annika Knudsen Lorentsen

I dag blev DM i military afgjort i forbindelse med Copenhagen Eventning, og hos seniorrytterne blev det Bianca G. Bagge der tog guldmedaljen

Copyright Ridehesten.com
Podiet for senior. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sportsrideklubben har traditionen tro været værter for DM i military denne weekend, hvor de har holdt det internationale stævne Copenhagen Eventing. Her skulle der foruden de internationale vindere, findes danske mestre både for senior, for pony og for U18/U21-ryttere. 

Hos seniorrytterne blev det Bianca G. Bagge med Daddys Money e. Clapton 6/Cyper Space (opdr. Uwe Thomsen) der tog sejren med sammenlagt 40,7 strafpoint. 

Årets sølvmedalje tog Hanne Wind Ramsgaard med Amequ Torino e. Toulouse/ Cosmeo (opdr. Hanne Wind Ramsgaard), mens Peter T. Flarup med H.Carald Z e. Herald 3/ Solos Landtinus (opdr. Peter T. Flarup) tog bronzemedaljen. I alt var der ni ekvipager til start i årets seniormesterskab.

Copyright Ridehesten.com
Podiet for pony. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Medaljetagere i ungdomsmesterskaberne
I ponyerne dansk mesterskab, blev det Cilja Folman Westh med Solvangs Morning Suprice der tog guldmedaljen i Agria DRF Mesterskabet. Det gjorde hun med samlet 35 strafpoint. 

Sofia Zornig Sylvestersen med Gedsagergårds Roberto tog sølvmedaljen, mens Liva Emilie Grubbe sikrede sig bronzemedaljen. 

I mesterskabet for U18/U21 blev det Luna Richter der tog guldet i sadlen på Frankie e. Federico xx/AK's Rush (opdr. Stald Mejse). De sluttede med sammenlagt 37,9 strafpoint. Sølvet tog Mia Rejnholdt Carøe, mens der ikke blev uddelt en bronzemedalje i årets mesterskab i denne alderskategori. 

Resultater fra stævnet. 

Copyright Ridehesten.com
Podiet for U18/U21. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner