Kristine Ulsø Olsen
I slutningen af 2017 blev den talentfulde danske springhest Calina e. Ci Ci Senjor Ask/ Cornet Obolensky (opdr. Aage Lauritzen) solgt til en ung brasiliansk springrytter ved navn Lucas Luz. Hoppen vandt samme år Dansk Varmblods unghestechampionat i Herning med Charlotte Schreiber, bl.a. med et 10-tal for kapacitet, 9,5 for ridelighed og galop.
Sidst på sommeren i 2017, skiftede hoppen stald og er blevet redet af Sabine Korfitz, der bl.a. red hoppen ved UVM på Zangersheide og i DRF's championatsfinale for 5-års springheste på Blue Hors, hvor det igen blev til sejr for Calina. Sabina red hoppen indtil november 2017, hvor Calina tog turen Lucas Lux' base i Belgien. Nu har hoppe dog skiftet stald igen, denne gang er hun blevet overtaget af ingen ringere end hollandske Harrie Smolders.
38-årige Smolders har et hav af resultater bag sig og har bla. deltaget ved både EM, VM og OL, ligesom at han sidste år lå nummer et på FEI's verdensrangliste i intet mindre end syv måneder.
I denne uge har det nye makkerpar været til start ved det internationalt stævne på Tops International Arena i Valkenswaard i Holland. Her blev det i tirsdag til en femteplads til ekvipagen i klassen for 7-års heste, mens de i går red sig til en trejdeplads i finalen for 7-års, se resultatet HER
De fire øverste videoer som kan ses på linket HER, viser Smolders og Calina under ugens konkurrencer.