Cassidy til Cathrine

04-06-2010 12:03
En talentfuld ung dansk hest og en talentfuld ung dansk rytter har fundet sammen. Fra den 3. juni 2010 er juniorrytter Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy makkerpar

Den talentfulde 7-årige dansk varmblodshest Atterupgaards Cassidy e. Caprimond / Donnerhall (opdr. Stutteri Atterupgaard) er flyttet ind på Kumlegaarden og skal fremover danne ekvipage med den lige så talentfulde danske dressurrytter, Cathrine Dufour, som overtog hesten pr. 3. juni 2010. Atterupgaards Cassidy vandt med Sanne Henningsen i sadlen DSA-championatet for 4-års i 2007 og gik året efter UVM-finale for 5-års i Verden med sin nye rytter Sabine N. Petersen. Nu er Cassidy klar til Prix St. Georges, og Cathrine glæder sig meget til at komme igang med det daglige arbejde sammen med sin nye hest. Se billede af den nye ekvipage via linket til Cathrine Dufours hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner