Casall Sem snart klar til 150 cm (video)

18-03-2022 18:57

Annika Knudsen Lorentsen

Den 9-årige Dansk Varmblodshingst Casall Sem er i dag blevet placeret i en 145 cm rankingklasse ved det internationale stævne i Oliva, Spanien. Her blev han flot redet af norske Stein Endresen, og sammen er de klar til at debutere i 150 cm

Copyright Ridehesten.com
Stein Endresen med Casall Sem. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge er flere danske heste og ryttere til start ved det internationale stævne i spanske Oliva, og en af dem er den danskavlede hingst Casall Sem e. Cabachon/ Coronado 3, som bliver redet af norske Stein Endresen, der længe har haft et samarbejde omkring ridning af heste for den danske hingstestation Katrinelund, der ejer hingsten i samarbejde med avler Esben Pedersen.

I dag lykkedes det ekvipage at ride fejlfrit i den 145 cm høje rankingklasse, hvor der i alt var 73 ekvipager til start. Ekvipagen endte på en flot 12. plads, og hvis alt går efter planen, vil parret i næste weekend prøve kræfter med den 150 cm-høje Grand Prix. 

Herefter går turen nordpå, hvor Casall Sem i en kortere periode i bedækningssæsonen vil stå til rådighed hos Katrinelund ved Ib Kirk. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Resultat fra klassen.

I går blev danske Søren Pedersen ligeledes placeret i en 145 cm-klasse ved stævnet. Han red den 8-årige Tailormade Chalou Sare e. Chaboulet/ Sandro Boy (opdr. Tailormade Horses ApS) og sammen endte de på en flot fjerdeplads ud af 39 ekvipager. 

Resultat fra klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner