Dansk springsucces ved ÆG

16-02-2014 10:40

Ved Arctic Equestrian Games har de danske springryttere Martin Dinesen Neergaard og Simon Yde opnået flere topplaceringer, og her i formiddag har dansk varmblodshingsten Nimble sejret med Stein Endresen i sadlen

Copyright Ridehesten.com
Nimble og Stein Endresen.

Martin Dinesen Neergaard har været særdeles aktiv ved Arctic Equestrian Games i Vestfold, Norge, og har opnået en stribe placeringer, heriblandt to andenpladser.

Martin blev med den 10-årige KWPN-vallak Zilagro e. Hors La Loi II / Cavalier nr. 2 i CSI2 Big Tour 140cm, hvor danske Simon Yde blev nr. 7 med den 11-årige BWP-hoppe Diblesse van't Hoveke e. Clinton / Balzflug.

Martin opnåede ligeledes en andenplas med den 9-årige KWPN-vallak Adam L e. Tangelo van de Zuuthoeve / Germus R i Medium Tour FINAL Kings 1,40m, hvor Kim Christensen blev placeret som nr. 5 med den 15-årige DV-hoppe Kamila e. Aston / Dan Senator (opdr Esther & Jens Chr. Flyger).

Simon Yde og Diblesse van't Hoveke sejrede efterfølgende i anden kvalifikation CSI2 Big Tour 145cm.

Her i formiddag satte norske Stein Endresen sig på sejren i CSI2 Small Tour Final 135cm med den 7-årige DV-avlshingst Nimble e. Krake Ask / Crelido (opdr. Richard Nielsen).

Se alle stævnets starter og resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner