Vinderen af Katrinelund Unghestechampionat

11-03-2017 13:20

Sophie Dahl Hedegaard

Katrinelund Unghestechampionat i springning blev her til formiddag afgjort, efter svenske Henrik von Eckermann testede de sidste unge heste og gav dem en karakter for henholdsvis ridelighed og kapacitet

Copyright Ridehesten.com
Testrytter Henrik von Eckermann og den vindende unghest Calina e. Ci Ci Senjor Ask/ Cormet Obolensky
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det kom måske ikke som nogen overraskelse, at Calina e. Ci Ci Senjor Ask/Cornet Obolensky, ejet af Laurits Lauritzen fra Ribe og opdrættet af Aage Lauritzen fra Gredstedbro løb med sejren. Hoppens far, Ci Ci Senjor Ask, er elitehingst, var fløjhingst i Herning i 2010 og er far til flere medaljehopper i DV og også far til årets 2-års springhoppe i 2012, og er ligeledes far til to kårede hingste i DV. Morfar Cornet Obolensky kvalificerede sig til Bundeschampionatet som 5-års og har utallige internationale sejre og placeringer, og har blandt andet repræsenteret Tyskland ved OL i 2008.

Nyheden fortsætter efter annoncen


I dag fik Calina karakterer fra svenske Henrik von Eckermann, som gav hende 8,5 for kapacitet og 9 for ridelighed. Denne score var blot med til at øge føringen efter de to første runder med egen rytter. Calina og rytter Charlotte Schreiber ender med et resultat på 898,8 point. Hesten Solo F. Damgaard e. Sandro Boy/ Cassini ll, ejet af F. Damgaard og opdrættet af Mia Givskov og Søren Nedergaard, der i går fik dagens højeste score med to 9-taller, bliver nummer to ved dette års unghestechampionat, med 833,8 point. Nummer tre bliver Birknæs Claudia e. Cabachon/ Sakibard ll ejet af Jonas K. Nørgaard og Anni Pape og opdrættet af Keld Rohde Nielsen Rytter: Sabine Korfitz Christensen. Hoppen endte med en samlet score på 812,5 point.

Nyheden opdateres efter eftermiddagens præmieoverrækkelse.

Copyright Ridehesten.com
Årets testrytter i Katrinelund Unghestechampionat i springning
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen