3-års hingste vist for tredje gang

10-03-2023 15:45
Avl

Igennem  de fem dage ved Dansk Varmblods Hingstekåring bliver de 3-årige hingste vist under forskellige formater – i dag gjaldt det longering 

De dressur- såvel som de springbetonede hingste er i dag blevet fremvist i longe i Hal M, hvor Dansk Varmblods to kåringskommissioner har fulgt hver deres gruppe af hingste, der blev vist to ad gangen i Hal M.

Arbejdet i longe giver dommerne vigtig information om hingstenes reaktioner, balance og bæring i arbejdet. Man kan få den tanke, at det måske er mest relevant for dressurhingstene at vise sig i longe og en let indspænding, men også kåringskommissionen for springheste har udbytte af at se springhingstene galopere i longe.

I morgen starter selve hingstekåringen med springhingstene, der skal vises i løsspringning kl. 8.00 i Hal M, mens dressurhingstene har fridag i morgen.

Har man interesse i at se de kårede hingste i sporten, kan man med fordel følge de såkaldte præstationsklasser i springning og dressur. Begge klasser afvikles tidligt lørdag eftermiddag og speakes af medlemmer af Dansk Varmblods avlsledelse, der er med til at gøre klasserne ekstra seværdige.

Program til hingstekåring.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen