En kulinarisk oplevelse på restaurant Blue Hors Matiné

28-07-2022 11:25

Annika Knudsen Lorentsen

Der er adskillige muligheder for at stille sulten og tørsten under FEI World Championships i Herning til august, en af dem er den hyggelige restaurant Blue Hors Matiné

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvor skal vi spise? Hvad skal vi spise? Det bliver ofte spørgsmålet, når man tager til ridestævner. Og det er der i høj grad tænkt på under verdensmesterskaberne i Herning til august. Mulighederne er mange. Der er et stort cateringområde inde i oplevelsesområdet EquiPark med streetfood, men er man mere til at sidde i hyggelige, rolige omgivelser og nyde et godt måltid med gode vine, så er restaurant Blue Hors Matiné det, du søger.

Bestil plads på forhånd
Restaurant Blue Hors Matiné er placeret i foyeren til Jysk Bank Boxen tæt på alt det, som foregår under Herning2022. Her bliver man forkælet fra morgen til aften, men vil man være sikker på et bord i restauranten, skal man bestille forud.

Det kan man gøre via billetbestillingen på Herning2022’s hjemmeside: ECCO FEI World Championship Herning 2022 – See you there

Ved at bestille bord på forhånd, er man sikker på at kunne sidde sammen, også hvis man kommer i en større gruppe.

Fakta
Om Blue Hors Matiné

Blue Hors Matiné var en Dansk Varmblodshoppe e. Silvermoon opdrættet af Inger Katballe og ejet af Blue Hors. Hun blev redet af Andreas Helgstrand ved WEG i Aachen i 2006, hvor parret vandt bronze i Grand Prix Special og sølv i freestyle hun døde efter et uheld på folden i 2010.

En video på Youtube fra deres Freestyle i Aachen har mere end 20 Mio visninger

Andreas Helgstrand - WEG2006 Freestyle Final - YouTube

Kombiner sport og spise
Arrangørerne har udpeget nogle dage, hvor der er lavet et særligt tilbud i Restaurant Blue Hors Matiné – et tilbud, som passer til dagens VM-konkurrencer.

Søndag den 7. august er der finale i holdkonkurrencen i dressur inde på Stutteri Ask Stadium. Her kan man benytte lejligheden til at forudbestille frokost i restauranten. Det er en tapasplatte med vine, vand og øl inkluderet til 600 kr. pr. kuvert.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mandag den 8 august om eftermiddagen er det tid for de første individuelle medaljer i Grand Prix Special. Her tilbydes en Luxury Brunch fra kl. 10 til 550 kr. kuverten.

Onsdag den 10. August er der fuld gang i alle fire VM-discipliner. Første runde i springkonkurrencerne afvikles om dagen, mens det om aftenen er tid for den stemningsfulde afgørelse på VM i dressur med freestyle. Inden da kan man bestille en 2-retters middag med vin, vand og øl inkluderet til 600 kr. pr. kuvert – og mulighed for at tage søde sager og kaffe med sig op på tilskuerpladsen.

Fredag den 12. august er der igen en 2-retters menu på menuen inden afgørelsen på holdkonkurrencen om aftenen.

Lørdag den 13. august er det tid for Show Night presented by Mustang Trailers – få en helt særlig aften ved at kombinere show-billetten med en Galla middag – en 3-retters menu til 800 kr. pr. kuvert.

Søndag den 14. august er sidste konkurrencedag under VM. Her falder afgørelsen i kampen om de individuelle medaljer på Stutteri Ask Stadium under Agria Super Sunday, mens der på BB Horse Arena rides freestyle i paradressur. Den dag tilbyder Restaurant Blue Hors Matiné en luksus brunch platte til 550 kr. pr. kuvert.

Online bestillingen lukker den 2. august, herefter er det kun muligt at forsøge at få plads i restauranten på dagen. 

Læs meget mere og bestil billetter: Dining additions – ECCO FEI World Championship Herning 2022

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen