Holte Rideklub går all-in

22-07-2018 11:43

Midt i sommerheden og mens Danmark holder ferie, er der højt aktivitetsniveau i Holte Ride-Klub, der netop har ansat Helene Jerichau som ny driftsleder

Copyright Ridehesten.com
Lars Terkildsen under et stævne.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens Lars Terkildsen har valgt at fokusere på sin springberider-karriere til stor glæde for HRK’s pensionærer og talentfulde springryttere, er den daglige ledelse blevet overtaget af ny driftsleder Helene Jerichau. Helene har en forretningsmæssig baggrund bl.a. fra Maersk og Novo, og mange års erfaring i hesteverdenen. 

Formand Stine Birk udtaler: ”Vi har et fantastisk sted med gode faciliteter og mange muligheder for udvikling. Det har vi arbejdet på sammen med Lars, og han har eksempelvis senest været medinitiativtager på Audi Cup i springning, hvor vi er værter for finalen i oktober. Nu glæder vi os til at arbejde videre i det nye spændende samarbejde med Helene. Vi vil satse endnu mere på at styrke og viderebringe glæden ved ridesporten”.

HRK har gennem de sidste år opnået stærke resultater især i spring, og været vært for både store stævner og spændende clinics bl.a. dressur med Rune Willum og Cathrine Dufour, mødet mellem klassiske og nytænkende behandlingsmetoder med bl.a. Hans Christian Mathiesen og Ditte Young. HRK har også Claus Toftgaard tilknyttet som fast træner. 

Copyright Ridehesten.com
Lars Terkildsen og Helene Jerichau på Holte Rideklub.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som en af Danmarks største rideklubber er det vigtigt for os at gå foran med nye og spændende tiltag, og vi ser frem til de synergier, der kan opstå mellem vores talentfulde medlemmer, dygtige beridere, undervisere, og en forretningsorienteret samt visionær ledelse” siger Stine Birk. 

Den nye driftsleder har med det samme kastet sig over flere projekter, herunder at undersøge mulighederne for at bringe de udendørs ridebaner op på højere niveau og invitere flere internationale stjerner til at afholde clinics på HRK.

Helene fortæller ”Det er vigtigt for mig, at vi her på HRK, sammen skaber et miljø, hvor både vores egne ryttere og gæster udefra føler sig velkomne, og får en god oplevelse. Det er en stor arv, at skulle løfte opgaven efter Lars, men alle har været utrolig imødekommende, og jeg føler mig virkelig godt taget imod af beridere, personale, ryttere og forældre, og glæder mig til at kunne bidrage til den forsatte udvikling af HRK i tråd med bestyrelsens strategi”.

/pressemeddelse 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner