Avlshingsten Casall Sem 5'er i Grand Prix

16-05-2022 13:13

Annika Knudsen Lorentsen

Casall Sem fra hingstestationen Katrinelund sluttede to ugers stævne i norske Drammen af med at tage en flot femteplads i den 145 cm høje Grand Prix-klasse

Copyright Ridehesten.com
Casall Sem med Stein Endresen i sadlen ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2022. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flot redet af sin norske rytter, Stein Endresen, har den danskavlede og ejede hingst, Casall Sem e. Cabachon/ Coronado (opdr. Esben Pedersen) haft stor succes ved de internationale stævner i Drammen, Norge. 

Her har avlshingsten deltaget i fem klasser, og han er blevet placeret i alle. En gang som nr. 4, en gang som nr. 3, en gang som nr. 6 og to gange som nr. 5. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Afslutningen på stævnerne blev en flot femteplads i Grand Prix-klassen, som blev afviklet på en 145 cm høj bane. Her kom Stein og Casall Sem fejlfrit igennem hovedrunden, mens de havde et nedslag i omspringningen. 

Resultaterne betød også, at Casall Sem var en af de suverænt mest succesfulde heste ved stævnet. Nu er hingsten tilbage på Katrinelund, hvor han står til rådighed for avlen. 

Resultater fra Drammen.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen