Målet er en placering

10-02-2015 07:59

Sabine Korfitz Christensen får nok at se til ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, bl.a. deltagelse i Katrinelund Unghestechampionat i springning på hoppen Capona

Copyright Ridehesten.com
Sabine Korfitz Christensen og Capona ved C-stævne på Bækgaarden 2014.

Sabine Korfitz Christensen skal ride hoppen Capona, som er en 5 års hoppe efter Cantoblanco/Bøgegårdens Apollo, avlet af Peder Frederiksen ved Ribe, i Katrinelund Unghestechampionat i springning.

- Vi købte hende ved Hammelevs følauktion, indleder Sabine og fortæller; - Jeg glæder mig til mange ting fx. stemningen, fællesskabet, hyggen og ikke mindst at se, hvad det kunne blive til resultatmæssigt.

Udover deltagelsen i Katrinelund Unghestechampionat i springning, skal Sabrine også til gallashow, og så skal standene på messen Hest & Rytter også besøges – nok også mere end en enkelt gang. - Udover det har vi (js-stables) to hingste med; en på 3 år og en på 4 år. Vi har også en anden ridehest, som skal gå stor tur. Så vi får nok at se til, men det er kun dejligt, fortæller Sabine.

- Vi forbereder os på den måde, vi ikke holder ret mange fridage. Jeg søger for, min hest er i god form. Hun er en hest med ret meget energi, så det er med at holde hende i gang. Vi har været hurtige til at få startet LA, så på det punkt føler jeg mig nogenlunde klar, forklarer Sabine og fortsætter; - Den største udfordring er nok at få Capona til at slappe af inde på banen, hun er en følsom hest, som kigger på sine omgivelser. Men hvis det kunne lykkes, tror jeg, det kunne vendes positivt, så hun bliver mere fokuseret på springene, og derfor bliver mere velspringende.

- Mine forventninger er at få nogle gode dage i hyggeligt selskab og få et godt resultat. Mit mål er pt. en placering på Capona, og høre nogle gode ting fra dommerne, slutter Sabine Korfitz Christensen, der bl.a. kan opleves i Katrinelund Unghestechampionat i springning under Dansk Varmblods Hingstekåring den 5. til 8. marts.

Unghestechampionat

Dansk Varmblod

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner