Super finale i Krafft Cup - Sabine 2'er

26-04-2008 10:53

Britt Carlsen

De danske ryttere kom stærkt igen i dagens Krafft Cup finale i Göteborg, Sabine Korfitz Christensen kom i omspringning og Melanie Vestergaard fik en enkelt tidsfejl

Banen, som mødte de unge springryttere i dagens Krafft Cup finale var særdeles teknisk, og det satte i høj grad sit præg på klassens resultat. Kun to ryttere formåede at ride fejlfrit, og danske Sabine Korfitz Christensen var den ene. I omspringningen var hun op imod den svenskeren Robin Ingvarsson. Sabines hest Al Bundy e. Alcatraz sprang særdeles overbevisende i hovedspringning, og Sabine fik redet hesten helt perfekt rundt på banen. I omspringningen satsede hun i en vending, og det kostede et nedslag. - Jeg viste det var en satsning, for Al Bundy er blind på det ene øje, fortæller Sabine, der i år ride sit sidste år som ungrytter. Esbjerg-pigen har tre heste i stalden, og i år rider hun på fuld tid, men når ungrytter årene er til ende med årets udgang, skal hun igang med noget andet. Også Robin Ingvarsson og Testarossa fik nedslag i omspringningen, men han sluttede banen med at ride indenom og spare tid, så han kom foran Sabine i årets Krafft Cup finale. Melanie Vestergaard red en hovedspringning helt efter bogen på Capino e. Capitol - med godt overblik og luft til bommene overvandt parret banen fejlfrit, men de måtte indkassere en ærgerlig tidsfejl. Det kunne Melanie godt le lidt af, da hun placerede sig på tredjepladsen, men latteren var dog iblandet noget ærgerelse. Malanie er 19 år, og hun har en lang, international karreire bag sig først som pony- og siden juniorrytter, det er planen at hun vil til udlandet for at ride et års tid, når skolen slutter til sommer. Kafft Cup - fremtidens stjerner Young Rider Krafft Cup er en kraftprøve mellem de Skandinaviske ungryttere. I 1984 red ungrytterne ind i Scandinavium for første gang, og cuppen har været en succes lige fra begyndelsen. Adskillige internationale springryttere fra Skandinavien har startet deres internationale karreire i Göteborg, som f.eks. også Helena Lundbäck, der vandt cuppen i 1997 på Mynta hendes parter ved VM i Jerez i 2002, hvor hun sluttede på 4. pladsen. Både Sabine og Melanie udtrykte stor begejstring over stemningen og publikum i Sverige, som virkelig formår at juble over rytternes præstationer. De to piger var også enige om, at det er godt af og til at kunne ride nogle klasser, hvor seniorrytterne ikke har adgang til. Samme holdning havde den svenske vinder, der også påpegede, hvor godt det var, at ride et stævne med så mange gode seniorryttere til start de de øvrige klasser. Den første vinder af Krafft Cup tilbage i 1984 var den internationale svenske rytter Svante Johansson, der for to år siden vandt VM på Zangersheide. Sejrslisten tæller også en lang række danske navne som: Charlotte Lund, Bebedicte Koed-Jørgensen, Andreas Schou (vinder i 2004 og 2005) samt Marie Moesgaard, som sejrede sidste år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner