Caroline Rehoff: EM for ungryttere er målet

22-02-2022 10:02

Annika Knudsen Lorentsen

Lige nu er Caroline Rehoff Pedersen sammen med mange andre danskere til start ved Sunshine Tour i Spanien. Hun fortæller, at det er en god måde at starte stævnesæsonen 2022 på. Samtidig får hun god erfaring og kommer i rigtig god form frem mod forårets nationsspringninger og forhåbentligt udtagelse til EM for ungryttere

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen med Calvin. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sidste uge overtog Caroline Rehoff Pedersen tøjlerne på Søndervangs Unikum e. Untouchable 27/ Cassini II, og med sig i Spanien har hun desuden 11-årige Calvin 115 e. Castelan 3/ Colman, 13-årige Chaccieny e. Chacco-Blue/ Caretano Z og 7-årige Lerskovs Balouna e. Balou du Rouet/ Carano. 

– Det er helt fantastisk at ride hernede. Stævnepladsen er kæmpe stor med mange flotte og store sand og græsbaner. Vi er en stor flok danskere afsted, så stemningen er virkelig god, indleder Caroline, som i Spanien får samlet masser erfaring på højt niveau. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen med Chaccieny. Foto: Privat

– Grunden vi at vi, og mange andre danskere, er draget sydpå, er for at starte udendørssæsonen lidt før og få hestene i god form på de store baner. Jeg har ikke en ridehal derhjemme, så henover vinteren er det fantastisk at have muligheden for at tage herned og ride i varmen. 

Caroline har de fleste af hestene til start i CSI4* og hendes 7-års i CSIYH. Her får hun mulighed for at prøve kræfter med de allerhøjeste klasser. 

– Det er ikke mange steder, at jeg kan få lov at ride så store klasser. I sidste uge prøvede jeg kræfter med den store tur, som er 150 cm og red også fejlfrit. Jeg er rigtig glad for at have muligheden for at ride de helt store klasser, og så har jeg også min 7-års med, som får unghesteklasserne. For hende er det supergodt at få mere erfaring på så store og flotte baner. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen med Søndervangs Unikum. Foto: Privat

Ny hest og ambitioner om EM
Caroline har et stærkt team af heste og i sidste uge blev endnu en spændende hest indkøbt. Den danskavlede Søndervangs Unikum, som siden føl har været ejet af familien Hallundbæk

Vi har lagt en stævneplan efter målet om EM, så både hestene og jeg forhåbentligt præstere vores bedste op til udtagelsen [Caroline Rehoff Pedersen]

– Jeg har længe tænkt, at jeg gerne ville have en lidt yngre hest at arbejde med, så jeg har hele tiden holdt lidt øje med heste rundt omkring. Det var ikke planlagt, at jeg ville finde en her i Spanien, men Hallundbæk nævnte at de havde den her hest, som jeg kunne prøve. Han passede heldigvis helt perfekt, og vi er allerede rigtig glade for ham. Han har fået tre ud af tre runder fejlfrit i 130 til 135 cm med mig, og vi har været placeret alle dage. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline sammen med et par af de andre danskere. Foto: Privat

Forude venter en spændende udendørs sæson for Caroline og hendes team af heste. Det er det sidste år, hvor Caroline kan ride med i ungrytterklasserne, og derfor er målet klart. 

– Den helt store målsætning er EM i år. Vi har lagt en stævneplan efter målet om EM, så både hestene og jeg forhåbentligt præstere vores bedste op til udtagelsen. Der kommer også nogle gode nationsspringninger henover foråret, som jeg håber på at kunne ride et par af, fortæller Caroline og tilføjer: 

– Med min nye hest og min unge hest handler det om at ride en masse klasser, hvor vi får dem uddannet både hjemme og på lidt større stævnebaner. De er begge meget lovende og jeg satser på en rigtig sjov og god sæson. 

Caroline har tidligere vundet Nordisk Mesterskab både som junior og ungrytter individuelt, og så har hun deltaget ved EM som juniorrytter. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline efter en god runde i sadlen på Chaccieny og sammen med sin mor Lone. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner