CapaCity vandt finalen i Nord-Vest Box Cup

12-10-2010 13:29

Maja Golles

Det blev hold 1 fra CapaCity Showjumping Center, der vandt finalen i Danmarksturneringen i springning for ponyhold Nord-Vest Box Cup. Finalen blev afviklet lørdag den 9. oktober ved ponylandsstævnet i Sportsrideklubben Thisted. Hillerød Sportsrideklub tog 2. pladsen, mens CapaCitys hold 2 endte på 3. pladsen
Copyright Ridehesten.com
Simone Bardrum og Louis Walsh havde i finalen nul fejl i tiden 32,48 og var med på det vindende CSC1-hold. (Foto: Ridehesten.com)

Med et samlet resultat på 0 fejl i hovedspringningen samt 0 fejl og tiden 101,29 sekunder i omspringningen løb CapaCitys hold 1 med sejren i Nord Vest-Box Cup. Holdet bestod af Anne Kristine Rie Truelsen på Silver King, Laura Holck på Seapatrick Total Eclipse, Simone Bardrum på Louis Walsh og Frederikke Strøm på Enghøjs Quincy Blue. Hillerød Sportsrideklub endte på 2. pladsen i finalen i Nord-Vest Box Cup med 0 fejl i hovedspringningen plus 0 fejl og tiden 104,17 sekunder i omspringningen. 3 pladsen gik til hold 2 fra CapaCity med 4 fejl i hovedspringningen samt 0 fejl og tiden 100,03 sekunder i omspringningen. Hold 3 fra CapaCity blev nr. 4 med 4 fejl i hovedspringningen og 0 fejl og tiden 103,53 sekunder i omspringningen. Nord-Vest Box Cup er en Danmarksturnering i springning for ponyhold, der afvikles ved udvalgte landsstævner i MA* over 3 kvalifikationsrunder og en finale. Kvalifikationsrunderne afvikles i metode B1 og finalen i metode B12. I hver kvalifikationsrunde skal holdet bestå af 3 ryttere på 3 ponyer eller 4 ryttere på 4 ponyer (kun de 3 bedste tæller). Der skal være minimum 2 kategorier på et hold. Der kan deltage forskellige ryttere på et hold under turneringen, dog skal mindst 1 rytter ved holdets 2. og 3. deltagelse i kvalifikationen have deltaget i en tidligere runde for holdet. I finalen kan en klub kun anvende ryttere, der har deltaget i minimum en kvalifikationsrunde. En rytter kan kun starte for et hold i turneringen. Rytterne skal minimum være rytterkategori 4 og ponyerne skal opfylde kravene for at gå landsstævner.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner