Får vi komplet dansk succes i Verden?

09-08-2015 08:52

Danskerne har igen klaret sig helt fantastisk ved UVM i Verden - nærmest bedre end nogensinde. Efter både guld og sølv i 5-års finalen igår, står vi her i Verden overfor UVM-finalen for 6-års, og det kan igen blive dansk sejr

Copyright Ridehesten.com
Tyske Dorothee Schneider kan med DV-hingsten Sezuan udløse endnu en dansk medalje, når 6-års finalen løber af stabelen i dag.

Dansk Varmblodsheste har høstet den ene succes efter den anden ved den store Verdener Dressur- & Springfestival. I klassen for tidligere UVM-deltagere har danske heste besat første- og andenpladserne for 7-års og andenpladsen for 8-års.

I UVM-finalen for 5-års heste lørdag eftermiddag leverede de tre danske heste og deres ryttere absolut toppræstationer med en første-, en anden- og en niendeplads.

Når UVM-klassen for 6-års heste i dag løber af stabelen kl. 11, er der igen en stor chance for, at en DV-hest sætter sig på guldet. Avlshingsten Sezuan e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger) vandt i 2014 kvalifikationen såvel som finalen for 5-års ved UVM i Verden, og i fredags tog hingsten med sin tyske rytter Dorothee Schneider sejren i kvalifikationen for 6-års. Så der er virkeligt lagt op til store danske forventninger i 6-års finalen i dag, hvor Sezuan og Schneider har starttid kl. 13.40.

Se startlisten HER.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner