Calecto V vinder igen

21-04-2010 10:20
Ved det trestjernede Kentucky Cup i Lexington har den danske hingst Calecto V igen vundet med amerikanske Tina Konyot i sadlen
Copyright Ridehesten.com
Tina Konyot og Calecto V (Foto: Ridehesten.com).

Med det mål at kvalificere sig til VM i Kentucky i september/oktober drog den amerikanske landsholdskandidat Tina Konyot i sidste uge til det trestjernede Kentucky Cup med dansk varmblodshesten Calecto V e. Come Back II/Rastell (opdr. Inge Toft). Første start gik igår tirsdag i FEI Grand Prix, hvor en af dommerne var danske Charlotte Bredahl. Tina og Calecto V lagde stærkt ud i Grand Prixen med 70,628% og en sejr i et felt på 26 ekvipager. Dansk varmblodsheste med amerikanske ryttere klarer sig for tiden fremragende. Shawna Harding og Come On III e. Come Back II/Lantaan (opdr. fam. Kløve-Mogensen) opnåede 67,957% og en fjerdeplads foran Peirre St. Jacques med Lucky Tiger e. Lucky Light/Caletto I (Ellinor og Jens Peter Aggesen). Bedste danske resultat blev opnået af Mikala M. Gundersen/Leonberg, der blev placeret som nr. 6 med 67,660% og Lars Petersen/Beemer med 66,894% udenfor placering som nr. 9. Idag går Grand Prix Special efterfulgt af Grand Prix Kür torsdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner