DV-hest vinder mexicansk mesterskab

11-12-2024 12:47

Springborgs Essie blev som 3-års solgt til Severo Jurado Lopez, men flyttede senere over Atlanten til en mexicansk rytter, der nu har fået succes med DV-hoppen i de nationale unghestemesterskaber

Copyright Ridehesten.com
Sølvmedaljehoppen i Dansk Varmblod Springborgs Essie vandt i weekenden en unghesteklasse til det mexicanske mesterskab. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 5-årige dansk varmblodshoppe Springborgs Essie e. Quaterhit/ Jazz er opdrættet i sjællandske Skævinge på Stutteri Springborg ved Pernille og Per Springborg. Essie viste allerede lovende takter for fremtiden, da hun som føl gik i finalen til følskuet i region 1. Som 2-års blev hoppen udtaget til  Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue, hvor Essie endte i finaleringen. Året efter, dvs. i 2022, blev det igen til deltagelse ved Eliteskuet, hvor Essie blev tildelt en sølvmedalje i dressurholdet. Efterfølgende blev den røde hoppe solgt til OL-rytter Severo Jurado Lopez, der på daværende tidspunkt stadig drev forretning i Danmark sammen med sin tyske kæreste Annika Damrau

Copyright Ridehesten.com
Essie som 3-års til Eliteskuet ifm. VM i Herning. Hun blev her redet af Antonia Gress. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Severo og Annika solgte senere Essie videre til den unge mexicanske rytter Mauricio Lebrija, der nu har fået et succesfuldt samarbejde med Severo om hoppen. Til de mexicanske mesterskaber, der blev afgjort i den forgange weekend, vandt ekvipagen deres kategori, som var for unge heste, niveau 1. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Severo havde taget turen til Mexico for at hjælpe sin elev under mesterskaberne. I den indledende runde om fredagen i Caballos Debutantes blev det til 69,87% for Mauricio og Essie, mens de i lørdagens finale sejrede sikkert med 74,27%. 

Klassens resultat.

Start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner