Charlotte vandt guld - Severo publikums hjerter

15-08-2016 18:55

Britt Carlsen

OL

Hun gjorde det igen, Charlotte Dujardin og Valegro med en funklende ny kür, som blev leveret med overskud. Men dagens største bifald, og den eneste, som blev klappet op ad den afsluttende midterlinje, tilfaldt Severo Jurado Lopez

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin genvandt guldet fra OL i London, med Isabell Werth på sølvpladsen og Kristina Broring-Sprehe på bronzepladsen.

Så blev alle spekulationer om, hvorvidt Charlotte Dujardin og Valegro kunne genvindet guldmedaljen fra OL i London gjort til skamme, det kunne hun, og særdeles velfortjent, men en seværdig kür, hvor nye linier og øvelseskombinationer blev taget i brug. I London var det klokkeslagene fra Big Ben, som bl.a. akkompagnerede hendes kür, her var det sydamerikanske toner. Med 93,857% og adskillige 10-taller for øgninger, changementer, traverser og piruetter lå bag resultatet. I bagende hede dansede Valegro gennem küren og sammen dik de to det til at se let ud. Charlotte kunne ikke holde tårene tilbage, da hun red ind i afslutningsparaden.

Det var på forhånd ventet at Isabell Werth/Weihegold og Kristina Broring-Sprehe/Desperados ville være Charlottes hårdeste konkurrenter til medaljen, de kom ind på hhv. anden og tredjepladsen, men var slet ikke i Dujardins liga i dag. Der manglede hendes bløde, kontrollerede og alligevel energiske udtryk, den tilsyneladende lethed, som hun får frem i kraft af sit rolige sæde og bløde kontakt til Valegro.

Det var Isabell Werthe 10 OL medalje og dermed en rekord i alle OL ridediscipliner. Det udløste en klapsalve fra pressen på pressemødet. 

Copyright Ridehesten.com
Charlotte på æresrunde med guldmedaljen.

- Det var første gang jeg var nervøs, men det viste sig at blive et abslolut magsik ridt, den type ridt, hvor du føler du er et med hesten, sagde Charlotte Dujardin. Jeg blev noget rørt i dag, han er min hest for livet, og tænke på alt det han har opnået sammen med ham, det kan man næsten ikke forstille sig. Han skal stoppe på toppen, og hvornår det sker ved vi ikke, men der er nok ikke et andet stort mesterskab i ham endnu, 

Severo fik temperamenterne i kog
Severo Jurado Lopez kom ind i finalen på en 6. plads. Som Andreas Helgstrand, hans træner, fortalte i en nyhed vi bragte her på sitet tidligere i dag, så ville de være tilfredse med at holde placeringen. Det gjorde de ikke, de avancerede til femtepladsen med 83,625% efter USAs Laura Graves/Verdades som fik 85,196%

Som den eneste fik Severo klapsalver, da han red op af midterlinien til "It's my life - it's now or never" - publikum brød ud i et jubelbrøl, da han hilste af. Og det brøl blev til piften og buh råb da hans karakterer på 83,625% tonede frem på resultattavlen. Da Severo kom ind i mix zone blev han omringet af journalister og tv-stadioner. 

- Det var meget specielt at ride derinde i dag. Det er mit første OL og hesten er stadig ung, det er fantastisk. Du vil altid forsøge at være den bedste, ligemeget hvor du er, og hvad du gør, men jeg kom her for at gøre mit bedste. Men jeg ved jo også, hvad de andre kan, så det her var langt over mine forventninger, sagde Severo efter sit ridt. 
Publikum var vilde med Severos kür, og han fortæller, han selv har udtænkt koreografien sammen med Andreas, og så har han søgt råd fra andre.

- Det føltes fantastisk da publikum begyndte at klappe, da jeg red op ad midterlinjen, fortæller Severo. Han sagde med et godt grin: Ja publikum var ikke så tilfreds med min score, men jeg skal lige have set videoen selv, og vurdere mit ridt. 

Resulteter ses HER.

Copyright Ridehesten.com
Et drømmeridt, sagde Charlotte Dujardin om sin kür.

Læs mere om de danske rytteres ridt og deres reaktioner i en nyhed, der går online om få øjeblikke.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen