Betina Jæger overtager Springbank II VH

07-05-2020 11:02

Efter at Severo Jurado Lopez forlod Helgstrand Dressage, har der været stor nysgerrighed om hvilke ryttere der skulle overtage hans heste. Fremover bliver det Betina Jæger der skal ride den svenske varmblodshingst Springbank II VH

Copyright Ridehesten.com
Springbank II VH og Betina Jæger Jensen. Foto: Screenshot fra video

I marts overtog Betina Jæger Jensen tøjlerne på DV-hingsten Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe S. og Hans Jørgen Hoeck) og nu er endnu en tophest kommet i Betinas kyndige hænder. 

Helgstrand Dressage har nemlig offentliggjort at Betina Jæger fremover skal ride den 6-årige svenske varmblodshingst, Springbank II VH e. Skovens Rafael/De Niro. Springbank II der hidtil er blevet redet af Severo, vandt som 4-års Dansk Ride Forbunds Championatfinale og deltog sidste år ved UVM som 5-års med en femteplads til følge.

Se en video af ekvipagen herunder.

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger Jensen. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner