Nina Marie Villadsen
Det er nu lykkedes, idet der er indgået en forpagtningsaftale med Jeanette Larsen og Simon Øland, som overtager driften af Broholm Hestecenter 1. marts 2015.
Det er med stor glæde, at man hermed kan byde velkommen til Jeanette og Simon.
Jeanette er 38 år og har siden 1998 boet i Schweitz, og redet dressur på internationalt niveau. Jeanette har i lang tid drømt om at få foden under ejet bord og har længe kigget efter den rette mulighed for at komme i gang for sig selv. I forbindelse med overtagelsen af Broholm har hun stiftet selskabet Larsen-dressage ApS. Jeanette er selv stadig en aktiv konkurrencerytter på højt niveau og en dygtig træner. Læs en præsentation af Jeanette og hendes heste HER.
Jeanette vil stå for en væsentlig del af rideundervisningen på Hestecenteret, herunder både private enetimer og undervisning af klubbens ryttere fra ridelinjen på Oure Kostgymnasium fra skoleåret 2015-2016. Udgangspunktet er, at undervisningen for ridelinjen på Oure Gymnasium fortsætter uændret i resten af dette skoleår, men vi forventer, at Jeanette vil tage noget af undervisningen, så rytterne kan se, hvad hun står for. Inden vi udbyder en ny pakke for næste skoleår, vil vi sammen med Oureskolerne foretage en evaluering og eventuelt foretage nogle justeringer af konceptet.
Simon er direktør i smedevirksomheden World Wide Workers, og vil primært tage sig af den administrative side af at drive hestecenteret. Jeanette kan kontaktes på mail Jl@larsen-dressage.com og Simon kan træffes på telefon +45 27818818.
Jeanette og Simon ser meget gerne, at der fortsat er en rideklub på Broholm, og i bestyrelsen i Broholm Rideklub glæder man sig meget til samarbejdet. Man skal nu i gang med at forhandle et nyt aftalegrundlag med hestecenteret, som man forventer vil være på plads til generalforsamlingen d. 17. februar 2017.
Anne Lütken vil fortsat stå for at organisere afholdelse af DM i dressur på Broholm.
Kilde: Broholm Hestecenter