Blue Hors Zatchmo imponerede

08-03-2014 15:58

Bodil Nyholm Sørensen

Dansk Varmblods Hingstekåring 2014 | Dansk Hesteforsikring Præsentationsklasse for 4-5 års hingste bød på hele fire afkom efter Blue Hors Zack, og ved ét af dem løb dommerne tør for superlativer
 

Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Zatchmo og Allan Grøn.

Susanne Baarup Christensen og Birthe Lyder Nielsen dømte og kommenterede hingstene i Dansk Hesteforsikring Præsentationsklasse for 4-5 års hingste i Equsana Arena hal B, hvor ni hingste blev vist frem for dommere og publikum.

En af de sidste hingste på banen var Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/Donnerhall (opdr. Tyskland) ejet af Blue Hors Dressage ApS i Randbøl og redet af Allan Grøn. - Her har vi næsten ikke superlativer nok, fortalte dommerne, der bl.a. belønnede hingsten med flere titaller, for bl.a. ridelighed og kapacitet.

Kun en anden hingst indkasserede et tital, og det var Franklin e. Ampere/Olympic Ferro (opdr. Holland) ejet af Helgstrand Dressage i Vodskov og redet af Emma Ahlberg. Der af dommerne blev rost for, at kunne klare presset, en meget aktiv trav med gode bagben, en utrolig rummelig og op ad bakke-galop, en rentaktet skridt, for at være en utrolig lydhør hingst, der blev præsenteret i en flot form - meget charmerende dressurmodel. Og det var galoppen, der indkasserede titallet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner