Nanna Merrald sejrede i dag i tre klasser

22-01-2022 21:35

Annika Knudsen Lorentsen

Endnu en stævnedag er ovre hos Esbjerg og Omegns Rideklub, og dagens højeste klasse, Grand Prix, blev vundet af Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Zatchmo, som i alt har taget tre sejrer i dagens fire klasser

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Zatchmo. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Landstævnet hos Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985 er i fuld gang, og anden stævnedag ud af tre er afsluttet. I alt blev fire klasser afviklet i dag, og Nanna Skodborg Merrald tog sejren i de tre. 

Først var det Prix St. Georg som Nanna vandt i sadlen på Blue Hors Touch of Olympic e. Blue Hors Don Olymbrio/ Fidermark (opdr. Anja og Jan Petersen). Sammen opnåede de 72,676 procent. 

Andenpladsen i klassen gik til Frederikke Gram Jacobsen med Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard), mens tredjepladsen blev Amalie Skov Christensen med Sandbæk's Wonder-Hitt e. Sandro Hit/ Blue Hors World Class (opdr. Eigil Kirkegaard Nielsen). 

Se video af Nanna og Blue Hors Touch of Olympic i Nannas Instagram-opslag nedenfor.

 

Intermediaire sejr til Blue Hors Znickers
I Intermediaire I blev det ligeledes Nanna Skodborg Merrald der vandt. Det gjorde hun denne gang i sadlen på Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack/ De Niro (opdr. Hans Rode). 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen gik til Anne-Marie Hosbond med Scarlett 712 e. San Amour/Comics, mens tredjepladsen blev Anette Ejlersgaard med Baunehøjens Carpaccio DWB e. Charmeur/ Kermo's White Talisman. 

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen med Brilliant. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Zatchmo bedst i Grand Prix
Grand Prix-klassen i dag blev ligeledes vundet af Nanna Skodborg Merrald. Her var det den 13-årige Blue Hors Zatchmo som opnåede hele 76,633 procent og dermed var det en stensikker sejr til ekvipagen. 

Anne Troensegaard med Kipling TSF e. Hofrat/ Hohenstein E.H. (opdr. Peter Christensen), som opnåede 73,1 procent og endte dermed som nr. 2. Tredjepladsen gik til Christian Tudela Ruiz med Blue Hors Zick Flower e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov (opdr. Andreas Gregersen) og dermed kom der to Blue Hors-heste i top-3. 

MB2 blev vundet af Sophia Obel
Sejren i dagens sidste klassen, MB2, gik til Sophia Boje Obel Jørgensen med Brilliant e. Bretton Woods/ Diamond Hit, som opnåede flotte 76,974 procent. 

På andenpladsen i klassen blev det Rikke Dupont med Grand Galiano e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Lotte og Gert Buchhave), som opnåede 74,408 procent. 

Tredjepladsen i klassen gik til Nathalie Thomassen med Valentino Old e. Vivaldi/ Donnerschwee, som opnåede 71,382 procent.

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner