Bevæget afsked med Levisto

21-09-2013 15:54

Britt Carlsen

Alle sejl var sat til, da Zangersheide i dag tog afsked med en af deres betydende konkurrencehingste Levisto, der fremover skal nyde sit otium i vante omgivelser på stutteriet

Levisto Z e. Leandro/Carolus blev kåret i Dansk Varmblod tilbage i 2002 på daværende tidspunkt var han fem år. I dag  blev han pensioneret fra sporten ved en bevægende ceremoni på Zangersheide. Det er Judy Ann Melchior, datter af Zangersheides ejere Judy-Ann og Leon Melchior, der har konkurreret på Levisto, og efter ti uforglemmelige år pensionerede ham foran sine forældre og publikum mellem hoved- og omspringningen i hingsteklassen SIre of the Word - meget passende for Levisto har vundet denne klasse intet mindre end to gange. 

Levisto til juniorrytter
Da Levisto første gang gik ind af stalddøren på Zangersheide, var Judy-Ann selv juniorrytter og Levisto 7 år gammel. Så Judy-Ann i en alder af 17 år og Levisto i en alder af 7 år startede deres internationale karriere ved at vinde deres første youngsterklasse sammen i Chantilly - det blev starten på et eventyr.Siden da har Levisto og Judy-Ann sprunget alt fra femstjernde Grand Prix klasser til EM. - Jeg har aldrig på noget tidspunkt tvivlet på Levistos kapacitet, selvom andre har været skeptiske, fortæller Judy Ann i et interview til kataloget ved UVM. - Allerede som 9.årig sprang vi i Aachen, og jeg har aldrig haft følelsen af, at jobbet var for hårdt for dig, skriver hun i et smukt efterskrift "A true love story never ends".

Levisto har altid elsket at rejse til ridestævner, men de senere måneder har hans faste hestepasser Rachelle og Judy Ann mærket en forskel. -Vi begyndte at fornemme at han hellere ville blive hjemme end rejse til ridestævner - og da han har gjort mere end nok for mig, så respekterer vi naturligvis det, fortæller hun.

Nu skal Levisto istedet passe et andet job, som beskeler på Zangersheide.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner