Bevæget afsked med Sandro Boy

02-05-2011 13:14

Britt Carlsen

I en alder af 18 år blev den internationale springhingst Sandro Boy pensioneret fra sporten i Leipzig - publikum viftede med hvide lommetørklæder og Ehning kneb en tåre

Sandro Boy e. Sandro blev født i marts 1993, den brune oldenburgerhingst er en af de mest succesfulde heste i tysk springsport med godt 8 millioner indtjente præmiepenge på kontoen. Han blev redet i sporten af Marcus Ehning, og sammen vandt de bl.a. World Cup finalen i Kuala Lumpur og mere end 25 gange har hingsten vundet Grand Prix springninger ved store konkurrencer rundt om i Europa. Sandro Boy stod helt stille i projektørlyset midt i den store hal i Leipzig og modtog publikums stående hyldest. Den brune hingst og Ehning har været et særdeles succesfuldt par. Nu er hingsten udset en karriere på hingstestation Schockemöhle. Han er anerkendt og kåret i flere tyske forbund, bl.a. Holsten, Hannover og Oldenburg. Og han er far til flere internationale konkurrenceheste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner