Årets Stil Cup er godt i gang

24-10-2020 06:30

For andet år i træk afholder AL Show Jumping i samarbejde med Riders Cup indendørs Stil Cup-mesterskab for ponyryttere og op til U25. Både torsdag og fredag er der blevet redet en masse runder, som har kvalificeret rytterne til enten A- eller B-finalerne

Ryttere fra hele landet er disse dage samlet på Riders Cup ved Herlufmagle, hvor AL Show Jumping i disse dage afholder årets Stil Cup. Sidste år var første gang at stævnet blev afholdt og i år er opbakningen til stævnet blevet endnu større.

Torsdag og fredag er første og anden kvalifikation i de forskellige sværhedsgrader blevet afholdt, mens der lørdag bliver taget hul på nogle af B-finalerne, og i morgen søndag kulminerer det hele, når samtlige A-finaler skal afholdes. I de indledende runder har klasserne været redet i B0, mens der i alle finaler vil være stildommer på.

Se alle start – og resultatlister HER

Hør herunder Ariane og Liselotte, personerne bag AL Show Jumping fortælle lidt om Stil cuppen og hensigterne med at afholde stævnet.

Ridehestens fotograf har været til stede under alle dagens klasser. Billederne kan ses på Ridehesten.com i løbet af de næste par dage.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen