Årets bedste føl i Dansk Varmblod

29-08-2015 14:55

Nina Marie Villadsen

Avl

Så er årets fire bedste føl i Dansk Varmblod udpeget i Horsebook Følfinale ved EQUSANA Eliteskue. Tre af de fire titelvindere og adskillige finalister kan erhverves på Dansk Hesteforsikring Elitefølauktion i aften

Nordjyske avlere fra Dansk Varmblods region 7 satte præg på årets følfinale med mange finalister og tre af fire titelvindere. Årets fire titelvindere er som følger.

Årets springbetonede hoppeføl:
Kat. nr. 203 Cornelia VH e. Cormint/ Clinton I opdrættet af René Heyde, Aså. Om dette skønne hoppeføl sagde dommerne bl.a. "Smart springmodel med et rigtig godt kønspræg. Går med meget stor bæring.".

Årets springbetonede hingsteføl:
Kat.nr. 213 Caiton Ravnes-Have e. Cantolar/ Favorit Ask opdrættet af Kirsten & Kjeld Christensen, Borup. Dette føl kommer på Elitefølauktionen i aften. "Tiltalende føl. Højtstillet, eminent galopbevægelse", var nogle af superlativerne fra dommerne.

Årets dressurbetonede hoppeføl:
Kat.nr. 231 Schwarze Schwalbe Macohl e. Sezuan/ Schwadroneur opdrættet af Frank Jensen og Thomas Bach Jensen, Arden. Dette føl kommer på Elitefølauktionen i aften. Om dette storrammede hoppeføl sagde dommerne bl.a. "Tiltalende føl, højtstillet, fremragende bevægelse i alle tre gangarter."

Årets dressurbetonede  hingsteføl:
Kat.nr. 250 Tophøjs Tebaldo e. Tailormade Temptation/ Blue Hors Don Romantic opdrættet af Anette Nialusen og Niels-Jørgen Johansen, Hobro. Dette føl kommer på Elitefølauktionen i aften. Om dette vidunderlige dressurføl sagde dommerne bl.a. "Moderne og højtstillet med fremragende bevægelser".

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner