Anna og Driver debuterer i Sundeved

01-04-2011 06:39
Ved weekendens distriktsstævne i Sundeved debuterer Anna Kasprzak med sin unge stjerne Hønnerups Driver
Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Hønnerups Driver (Foto: Ridehesten.com).

7-årige Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov / Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup) blev i 2009 verdensmester for 5-årige dressurheste i Verden redet af Andreas Helgstrand, der dengang ejede hesten i kompagniskab med opdrætteren. Siden hen er Hønnerups Driver solgt til familien Toosbuy Kasprzak og var igen i 2010 i UVM-finalen med Andreas Helgstand i sadlen. De seneste måneder er den store, mørkrøde vallak fortrinsvis redet af ejeren Anna Kasprzak, der i den kommende weekend har stævnedebut med Driver ved distriktstævnet i Sundeved. Her starter ekvipager lørdag eftermiddag MB2. Læs historien om Hønnerups Driver som månedens sportshest i magasinet Ridehesten ved at følge linket til højre.

Læs om familien Toosbuy Kasprzaks smukke ridecenter i magasinet Ridehestens boligsetion 02/2001 på side 164.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner