Stine Gertsen
Stævnet danner også rammerne for årets første af tre indledende ECCO Cup-kvalifikationer for juniorer og ungrytterer, som sigter frem mod finalen i december. Herudover er der også ECCO U25 Grand Prix. Dagens første klasse, MB2, blev vundet af Maria Falkner Hansen på den velgående Atterupgaard’s Othilia. Ekvipagen vandt i går den ene MB1, og endte desuden med dagens højeste point-score. Årets første kvalifikation for juniorer, blev vundet af Mille Larsen Warncke på den smukke Langkjærgaard’s Donna Fetti. Dommerne var i den grad enige, efter et særdeles veludført program. Ekvipagen endte nemlig med et samlet resultat på 71,662%, som var næsten 3% mere end klassens to’ere, Anne Fabricius Tange og Grosso’s Erbe. Som nr. 3 endte Pernille Teidor Olesen og Don Dino. For ungrytterne var det endnu en gang Cathrine Dufour, som skulle stå øverst på sejrsskamlen – ikke bare på det øverste trin, men også på det anden-øverste. I gårsdagens MA2 blev Cathrine både 1’er og to’er på henholdsvis Aithon og Atterupgaard’s Cassidy. Og i dag endte placeringerne ligeledes sådan. Aithon endte lige et mulehår højere oppe end Atterupgaard’s Cassidy. Nemlig med henholdsvis 72,807% og 72,193%. På 3.pladsen kom Nanna Skodborg Merrald og JJ Defender. De 15 bedste fra hver klasse går videre til kür-klasserne i morgen. ECCO U25 grand Prixen blev vundet af Carina Nevermann Torup på gangmaskinen Chabrell med 63,688% Lone Madsen på Skovlunds Don Gazzo red til 67,447% i dagens Grand Prix. Dette udlignede sig i en 1. plads. Dagens sidste klasse, Prix St. George, havde rigtig mange erfarne ekvipager til start. Men den bedste på dagen blev Rune Willum Hansen på Skjoldsgaard Monte-vo. De endte med resultatet 69,912%
Billederne fra dagens to ECCO Cup kvalifikationer kan ses her på siden fra på mandag.