Alexander, Amalia og Sandra bedst i ECCO Cup kür

07-11-2021 17:56

Annika Knudsen Lorentsen

Ved weekendens ECCO Cup-afdeling hos Heslegård Sportsrideklub er dagens sidste kür veloverstået, og sejrene i de tre aldersgrupper gik til henholdsvis Alexander Yde Helgstrand, Amalia Skjold og Sandra Aagaard Hyrm

Copyright Ridehesten.com
Alexander Yde Helgstrand og Grevens Sa'Va'. Foto: Photography by Emilie Haut
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heslegård Sportsrideklub har i denne weekend været værter for en afdeling i ECCO Cup for henholdsvis junior, ungrytter og U25. Alle tre aldersgrupper har i dag redet kür, hvor de bedste fra gårsdagens indledende runder havde fået plads. 

Alexander red sin femte sejr i hus
I juniorrytternes kür blev det Alexander Yde Helgstrand med Grevens Sa'Va' e. Blue Hors Soprano/ Blue Hors Romanicer (opdr. Svend Skov Poulsen og Dorit Greve), der tog sejren med hele 80,042 procent og dermed tog en stensikker sejr i 3. afdeling af ECCO Cup. Dermed red Alexander sin femte sejr i hus denne weekend, hvor han også har været til start med Quarton (SWB) i henholdsvis MA1 fredag og MA2 lørdag. 

Andenpladsen i juniorrytternes kür blev redet i hus af Frederikke Gram Jacobsen, som var til start med Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard). De red til 78,458 procent. 

På tredjepladsen blev det Liva Addy Guldager Nielsen med Don Caballero e. Blue Hors Don Olymbrio/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Jytte Strangholt og Kurt Nørskov). 

Klassen resultat.

Copyright Ridehesten.com
Amalia Skjold og Falkendaune Macohl. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Endnu en sejr til Amalia Skjold
Hos ungrytterne blev det også samme vinder som i går, for Amalia Skjold red nemlig en flot kür, der blev belønnet med 74,750 procent. Det gjorde hun i sadlen på den 9-årige hoppe Falkendaune Macohl e. Fürstenball/Schwadroneur (opdr. Thomas Bach Jensen). Ekvipagen har fornyligt haft deres internationale debut, og efter gårsdagens sejr udtrykte Amalia stor taknemmelighed for den udviklingen ekvipagen er i. Amalie Skjold blev dermed også samlet vinder af ECCO Cup-afdelingen for ungryttere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen i klassen gik til Victoria Cecilie Bonefeld Dahl med Bolero e. Uptown/Jazz, som opnåede 71,625 procent. Tredjepladsen blev Amalia Skjold i sadlen på sin anden hest Stenagers Odessa e. Blue Hors Don Olymbrio/ Wilkens (opdr. Bjarne og May-Britt Christensen), som hun red til 71,250 procent i dagens kür. 

Klassens resultat.

Copyright Ridehesten.com
Sandra Aagaard Hyrm og Heslegård's Rismon. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Sandra Hyrm bedst for U25
I U25-rytternes kür var det Sandra Aagaard Hyrm med Heslegård's Rismon e. Heslegård's Rubin/ Heslegård's Louis (opdr. Heslegård Stutteri) der tog sejren. Hun red en kür til 70,93 procent, og sikrede sig dermed også den samlede sejr i ECCO Cup-afdelingen for U25.

På andenpladsen i kürklassen blev det Caroline T. Elsner med Alskenz Firfod e. Zardin Firfod/ Zalmiak Firfod (opdr. Morten Plenborg).

Klassens resultat.

Alle resultater inkl. samlet resultat for ECCO Cup.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner