Ponyrytterne på banen med støtte til Haiti

29-01-2010 16:08

Britt Carlsen

Landets bedste ponydrssurryttere samles i denne weekend i Billund til landsstævne, og i den forbindelse støtter ponydressur og Billund Sportsrideklub Danmark indsamlingen 2010
Copyright Ridehesten.com
Ponyrytterne støttet Danmarksindsamlingen ved landsstævnet denne weekend i Billund. (Foto: RIdehesten).

" Vi lever i et trygt og rigt samfund. Du har blandt mange andre aktiviteter råd til at deltage i dette stævne i Billund. Andre, kvinder i Afrika og ofrene for jordskælvet på Haiti, lever lige nu en utryg og usikker tilværelse i yderste elendighed. Vi der deltager i dette stævne har overskud og derfor næsten pligt til at støtte Danmarks Indsamlingen 2010." sådan lyder det i en pressemeddelelse fra ponydressur.dk Der bliver forskellige muligheder for at indsamle penge til formålet. Man kan vise sin støtte ved at cykle på den opsatte kondicykel - Ponydressur støtter indsamlingen med 10 kr for hver kørt km lørdag mellem kl. 9.00 og 17.00. Når man har brændt nogle kalorier af på kondicyklen så kan man passende gå i cafeteriæt og købe noget kage, for Billund Sportsrideklub og Støtteforeningen "bisserne" donerer penge til Indsamlingen, for hvert stykke lagkage der bliver solgt, støtter foreningen/klubben med 5 kr. Rytterne støtter indsamlingen med 2 kr pr % de opnår i deres start lørdag. Deltagelse i dette lille støtte projekt er selvfølgelig helt frivilligt, lyder det i pressemeddelelsen men vi håber på jeres støtte til indsamlingen. I forbindelse med fællesspisningen lørdag aften bliver det offentliggjort, hvor mange penge der er indsamlet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner