Sølv til Isabel Werth

29-03-2008 21:42
Tysklands førstedame i dressur, Isabel Werth, red sig med den store vallak Warum Nicht ind på en sikker og overlegen førerplads, indtil Anky van Grunsven og IPS Salinero kom på banen. Isabel red et næsten fejlfrit ridt i hus

12-årige Warum Nicht er blevet endnu bedre og har over vinteren forbedret sig i både piaffe og passage. Isabel fortalte, at han i det hele taget har udviklet sig til en bedre hest og er blevet mindre skeptisk. "Det gik os rigtig godt i Grand Prix i torsdags og idag endnu bedre, selv om der opstod en fejl i etter changementerne. Jeg var for hurtig med min hjælp og det forvirrede Hannes." fortalte en meget glad Isabel Werth. Endnu engang leverede Isabel og "Hannes" et meget flot og sikkert ridt, dog med et par enkelte småfejl. I modsætning til mange hollændere forstår Isabel Werth virkeligt at forlænge hestens ramme i øgningerne, hvor den store hest får plads til at søge længere frem i halsen. Det samlede travarbejde bærer præg af større styrke og det lykkedes for den i størrelsesforhold lidt umage ekvipage at levere et kürprogram med harmoni og fint samspil. "Jeg skal også starte i Rotterdam ligesom Anky. Derudover består mit forårsprogram af mange stævner som Hagen, Wiesbaden, Balve og Aachen" fortalte den veltilfredse sølvvinder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner