Afbud fra Blue Hors Bentley

28-02-2009 15:49
Blue Hors meddeler idag, at unghingsten Bentley ikke møder til hingstekåringen i Herning, da den har pådraget sig en skade. Hingsten møder til Dansk Varmblods efterkåring i april

Blue Hors Bentley Belissimo M / Weltmeyer har desværre pådraget sig en skade, der afholder den fra at stille til kåring i Herning fra d. 5. -8. marts. Bentley, som Blue Hors ejer sammen med Paul Schockemöhle, hvor hingsten også står opstaldet i bedækningssæsonen, viste ved Schockemöhles egen hingstefremvisning særdeles gode takter under rytter. - Det er rigtigt ærgerligt, at vi ikke kan præsentere Bentley for de danske avlere i Herning, men han kommer til efterkåringen d. 16. april 2009 på Vilhelmsborg, forsikrer Esben Møller. Heldigvis har vi flere 3-års hingste af meget høj kvalitet, som vi glæder os til at vise i Herning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner