Don Schufro og Stakkato fortsat i top

23-11-2012 10:50

Signe Wiese

Avl
De to avlsmatadorer Blue Hors Don Schufro og Stakatto ligger også i 2012 i toppen af de tyske index for avlsværdi for henholdsvis dressurhingste og springhingste

De tyske hingstes avlsværdi bliver hvert år udregnet i, hvad tyskerne kalder verdens mest moderne avlsværdivurderingsmodel. Den enkelte hingsts avlsværdi placerer den på en rangliste i dressur eller springning med hundredvis af hingste. Disse ranglister kan købes på DVD hos det tyske rideforbund FN, mens man offentliggør navnene på de bedste 1% hingste. Den danskejede oldenburgerhingst Blue Hors Don Schufro e. Donnerhall / Pik Bube I har nu i ti år ligget nr. 1 eller 2 på den tyske rangliste over de bedste faderhingste i dressur, dvs. i nedarvningen af ridelighed og gangarter. Generelt er det D-blodet, der dominere blandt dressurhingstene bedste 1 %, men Sandro Hit er med 5 sønner i 1%-gruppen, den faderhingst der er bedst repræsenteret. KWPN-hingsten Jazz, der også er kåret i Dansk Varmblod, er placeret som nr. 2 på listen - hingsten har samme avlsværdi som Don Schufro, men lavere sikkerhed. Tysklands førende faderhingste - dressur Placering - navn - avlsforbund - afstamning - indeks - sikkerhed 1: Blue Hors Don Schufro - Oldenburger e. Donnerhall/Pik Bube - 170 - 96% 2: Jazz - KWPN e. Cocktail/Ulster - 170 - 85% 3: Londontime - Hannoveraner e. Londonderry/Walt Disney - 169 - 91% 4: Damon Hill - Westfaler e. Donnerhall/Rubinstein - 167 -92% 5: Burlington - Hannoveraner e. Breitling W/Rohdimant - 165 - 83% 6: Breitling W - Hannoveraner e. Bismarck/Maat I - 164 - 89% 7: Real Diamond - Hannoveraner e. Rohdiamant/Weltmeyer - 163 - 86% 8: Rock Forever - Westfaler e. Rockwell/Landstreicher - 163 - 91% 9: Dancing Dynamite - Westfaler e. Don Bedo I/Fidermark - 162 - 92% 10: Welt Hit VI - Oldenburger e. Weltmeyer/Hill Hawk xx - 162 - 76% Ranglisten over de bedste faderhingste i tysk springhesteavlen føres også i 2012 af Stakkato, der har indtaget den placering de seneste ti år. Set med danske øjne er det interessante ved Stakkato ikke blot, at han bringe springhesteavlen nyt blod. Han er også trukket på en hoppestamme, der er meget udbredt og kendt i Danmark. Han går tilbage til hannoveranerhoppen Farndecke, der også ligger bag Firntreue DH 559 og Valerie DH 634. Firntreue er stammoder til bl.a. Niels Petersens opdræt Andante, der under Tina Lund har vundet flere World Cup-kvalifikationer. Valerie ligger som mor til bl.a. Duval Lundgaard bag den navnkundige Lundgaard-stamme fra Ingemann Jensen og herfra kommer adskillige højtkårede hopper og utal af sportsheste. Tysklands førende faderhingste - springning Placering - navn - avlsforbund - afstamning - indeks - sikkerhed 1: Stakkato - Hannoveraner e. Spartan/Pygmalion - 170 - 98% 2: Comte - Hannoveraner e. Contendro I/Granulit - 169 - 80% 3: Perigueux - Hannoveraner e. Perpignon/Stakkato - 167 - 87% 4: Diarado - Holstener e. Diamant de Semilly/Corrado I - 166 - 79% 5: Stakkato Gold - Hannoveraner e. Stakkato/Werther - 166 - 83% 6: Cornet Obolensky - BWP e. Clinton/Heartbreaker - 165 - 96% 7: Montender - KWPN e. Contender/Jesprit - 164 - 79% 8: Heartbreaker - KWPN e. Nimmerdor/Silvano - 163 - 79% 9: Salito - Hannoveraner e. Stakkato/Calido I - 162 - 87% 10: Douglas - KWPN e. Darco/Capitol I - 159 - 74%

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner