ÆG: Nye sejre til Lindh og Skov

21-02-2013 08:22

Signe Wiese

Mikæla Lindh og DV-vallakken Skovlunds Mas Guapo vandt onsdag aftens Grand Prix Kür ved Arctic Equstrian Games, og danske Allan Skov og Walk of Life hentede sin 3. sejr ved stævnet

Finske Mikæla Lindh, der til dagligt driver Dressurstald Sølyst sammen Poul Fabricius-Bjerre i Nordsjælland, vandt i går aftes CDI3*-finaleklassen Grand Prix Kür ved ÆG-stævnet i Norge. Lindh havde også vundet tirsdagens Grand Prix, og kür-sejren blev redet hjem med 72,98%.

- Både hesten og jeg var i konkurrencehumør i dag. Han var lidt rusten i Grand Prixen, men vi holdt hvad vi lovede og gav fuld gas, fortalte Mikæla Lindh efter sejren.

Danske Allan Skov blev nr. 2 med Volstrupgaards Cassiopeia med 72,30%.

- Jeg ville selvfølgelig helst have vundet, men jeg er super tilfreds med hesten, specielt i galoppen. Der mangler endnu lidt styrke i piaffe og passage, men det kommer, fortale Allan efter sit ridt.

Svenske Charlotte Haid-Bondergaard blev 3'er på Lydianus med 68,45%

På Walk of Life hentede Allan Skov sin tredje sejr ud af 3 mulige ved stævnet, da han vandt Intermediaire Kür med 71,675%. Norske Trude Hestengen blev nr. 2 på Tobajo Pik Disney med 70,250% og ligeledes norske Jonas Elvebakk blev 3'er på Fitou E med 70,200%.

Også de danske ponyryttere var med i topplaceringerne i går - Anne Sofie Kystol Knudsen og Modderbeeks's blev nr. 2 i Pony Kür med 71,175%. Klassen blev vundet af norske Ingrid Hagman Rimestad med 71,975%.

Find resultater HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner