Christian Jansen vandt tre klasser i Herning

25-02-2018 16:34

Camilla Tiefensee Schrøder

Det blev til tre sejre på to forskellige heste til Christian Jansen på landsstævnets sidste dag i Herning Rideklub

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen og Madea. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

De sidste klasser i Landsstævnet i springning afholdt af Herning Rideklub er nu blevet afviklet, og det lykkedes rytteren Christian Jansen at komme øverst på podiet hele tre gange i løbet af stævnets sidste dag.

Han lagde ud med en sejr i den regionale MB1* 125 cm på hoppen Emily Deschanel Mak e. Cassini II/Aston (opdr. Stald Mak v/ Martin Schougaard), og derefter blev det til to sejre i eftermiddagens nationale klasser:

I MB2* 130 cm vandt han på den 11 år gamle hoppe Madea e. Heartbeat/Racot (opdr. Herluf Christensen) efter to nulrunder. Med den hurtige tid 30,19 sekunder var han over fire sekunder foran nærmeste konkurrent, Gitte Dahl på Jambalaya Kilen e. Jaguar Mail/Carano (opdr. Åse og Henning Urup). Kun tre ryttere formåede at ride to fejlfri runder i denne klasse, og den tredje var Karoline Loft på Henrietta Ask e. Lambrusco Ask/Kannan (opdr. Stutteri Ask)

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forhindringerne blev hævet fem centimeter i den efterfølgende MA1* 135 cm, men det ændrede ikke på Christian Jansen og Madeas sejrskurs. Igen blev de nummer et, denne gang med en fejlfri runde i tiden 53,67. Igen blev Gitte Dahl nummer to, men denne gang overlod hun ikke noget stort forspring til vinderen. I sadlen på Conan e. Cristo/Alcatraz (opdr. Petra Kroeger) red hun ind på andenpladsen i tiden 53,76.

Fire ryttere dystede i dagens sidste og højeste klasse, en MA2* 140 cm. Det blev her Sashia Astrup Jensen på Bring it On e. Cancara/Barinello (opdr. Peder Øllegaard), som løb med sejren efter to fejlfri runder i tiden 27,41.

Læs portrættet af Christian Jansen i magasinet Ridehestens martsnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner